Debatten om BPA-tilskud er ude af proportioner
Handicapformidlingen peger på, at BPA er et reguleret område med snævre rammer, hvor langt størstedelen af midlerne går direkte til borgernes hjælp.
Der har i den seneste tid været betydelig kritik af både Handicapformidlingen og BPA-området (borgerstyret personlig assistance) i medier og fra politisk hold.
Hos Handicapformidlingen hilser vi en kritisk debat velkommen. Men når der skabes et billede af, at der tjenes store summer på BPA-ordninger, er det nødvendigt at få proportionerne på plads.
I praksis går ca. 98 % af BPA-tilskuddet direkte til løn og omkostninger til handicaphjælpere, mens leverandøren typisk modtager omkring 2 % for at varetage arbejdsgiveransvaret.
“Når man ser på fakta, giver det ikke mening at tale om store indtjeninger på BPA-området. Langt størstedelen af midlerne går direkte til borgernes hjælp, og derfor er det vigtigt, at debatten tager udgangspunkt i, hvordan ordningerne reelt fungerer”, siger Søren Rynkebjerg, stifter og direktør i Handicapformidlingen.
Fakta: Størstedelen af midlerne går direkte til borgerens hjælp
Som eksempel har Handicapformidlingen modtaget ca. 155 mio. kr. fra Aarhus Kommune til BPA-ordninger. Af dette beløb anvendes ca. 97,76 % til løn, pension, sygdom, barsel og øvrige borgerrelaterede omkostninger.
Det er midler, der er bundet til den enkelte borger og administreres på vegne af både borger og kommune.
Fakta: Begrænset honorar – faste rammer
Den del, der tilfalder arbejdsgiverbureauet, er det såkaldte arbejdsgiverhonorar. Det ligger typisk omkring 5–6 kr. pr. time, svarende til ca. 2–2,5 % af det samlede tilskud. Det svarer i praksis til, at der går ca. 265 kr. til hjælperløn for hver 5–6 kr. til administration.
Honoraret fastsættes af kommunen som en del af den samlede bevilling og er ens for alle leverandører i den enkelte kommune. Honoraret skal dække alle administrative og arbejdsgiverrelaterede opgaver, herunder rekruttering, vagtplanlægning, løn, sygdomshåndtering, jura og drift.
Det er således ikke et område med frie avancer, men et stramt reguleret område med snævre økonomiske rammer, som er ens for alle leverandører.
Debatten kræver skelnen mellem BPA og øvrige aktiviteter
Handicapformidlingen er en virksomhed med flere forretningsområder inden for social- og sundhedsområdet.
Det er afgørende at skelne mellem BPA-området og virksomhedens øvrige aktiviteter.
Den samlede økonomi i virksomheden afspejler flere typer opgaver – ikke alene BPA. Når der i den offentlige debat kobles direkte mellem BPA-ordninger og virksomhedens samlede indtjening, giver det et skævt billede af, hvordan BPA-området faktisk fungerer.
Debatten – og konsekvenserne
Den aktuelle debat har i høj grad haft fokus på økonomi i BPA-området uden den nødvendige kontekst, hvilket - sammenholdt med tonen i debatten - i nogle tilfælde har skabt usikkerhed hos både borgere og medarbejdere.
For os er det afgørende, at der også er fokus på borgernes hverdag og den hjælp, der fungerer i praksis.
Lovgivning og kontrol
Handicapformidlingen driver sin virksomhed inden for gældende lovgivning og de rammer, der er fastlagt af kommuner og tilsynsmyndigheder. BPA-området er underlagt flere lag af kontrol:
- Kommunerne fører tilsyn med borgerens ordning og forbrug
- Socialtilsynet fører tilsyn med leverandørernes økonomi og kvalitet
Derudover udarbejdes der årligt detaljerede regnskaber for hver enkelt ordning.
Dialog med myndigheder
I forlængelse af den aktuelle debat har Handicapformidlingen været i dialog med både tilsynsmyndigheder og kommuner om anvendelsen af arbejdsgiverhonoraret.
Aarhus Kommune har taget imod tilbuddet om en nærmere gennemgang, og der er planlagt møde herom.
Invitation til saglig debat
Handicapformidlingen ønsker en debat om BPA-området, der bygger på fakta og en forståelse af de rammer, ordningerne fungerer inden for.
For os er det afgørende, at debatten også afspejler borgernes hverdag og deres oplevelse af den hjælp, de modtager – da det er netop dét, BPA-ordningen er sat i verden for.
Vi bidrager gerne aktivt til dialog med politikere, myndigheder og medier, der ønsker indsigt i, hvordan BPA-området reelt er skruet sammen, og hvordan vi som leverandør kan medvirke til at skabe vished for, at midlerne bliver brugt til formålet.
Pressekontakt
Pressehenvendelser bedes rettet skriftligt til: presse@handicapformidlingen.dk
