09. september 2025

|

Pressemeddelelse

ABBAcz vækker ABBAs magi til live i Aarhus

Oplev en aften i nostalgiens og popglædens tegn, når ABBAcz indtager scenen på Hermans i Aarhus med et hyldestshow i absolut verdensklasse.

ABBAcz vækker ABBAs magi til live i Aarhus
Af: LiveOplev | Foto: LiveOplev

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Med energi, præcision og kærlighed til musikken genskaber de lyden og stemningen fra et af pophistoriens mest elskede bands – ABBA. Publikum kan glæde sig til en musikalsk fest med ikoniske hits som Dancing Queen, Waterloo og Mamma Mia – numre, der stadig forener generationer i fællessang og dans.
Et show med autentisk lyd og smittende energi
ABBAcz består af otte passionerede musikere og sangere, herunder bassist, trommeslager og to korvokalister. Sammen leverer de et show med autentiske arrangementer, velspillet musik og en sceneoptræden, der får publikum til at føle, at de er trådt direkte ind i ABBAs legendariske univers. Hver sang bliver fremført med stor respekt for originalen, men med et nærvær og en energi, der gør oplevelsen helt unik. Det er ikke blot en koncert, men en musikalsk fejring af ABBAs tidløse hits.
En aften for både fans og musikelskere
Uanset om man har fulgt ABBA siden 70’erne eller blot kender de største klassikere, lover ABBAcz en oplevelse fyldt med fællesskab, nostalgi og popglæde på højeste niveau. Hermans i Aarhus danner de perfekte rammer for en uforglemmelig aften, hvor musikken er i centrum og stemningen i top. Billetsalg og yderligere information findes her.
Event Information