63-årige Allan Rasmussen blev den første danske mester i Skomar-billard for socialt udsatte værestedsbrugere, som løb af stablen på DOKK1 i Aarhus.
I finalen vandt han over Oliver Nielsen med 70-66 i sidste sæt.
Det er jeg meget glad for og stolt af, fortæller Allan Rasmussen. Jeg havde heldet med mig nogle gange i den turnering, for der var flere gange, hvor jeg vandt med få point. Men det er også et spørgsmål om at opsøge heldet. Hvis man spiller et stød med kun en bande, så får man jo ikke point efter fem bander, for det kan slet ikke lade sig gøre, som han siger.Der var flere hundrede deltagere med fra værestederne fra start i turneringen. Ved finalen i Aarhus var der 24 tilbage.
Jeg kendte nogle af de 24 deltagere, og jeg vidste, at der var flere gode spillere med. Jeg håbede, at jeg kunne vinde turneringen, men jeg var også godt klar over, at det kunne jeg bestemt ikke være sikker på, fortæller Allan Rasmussen.
Spiller i Kolding
Han er tilknyttet værestedet Folkekøkkenet i Kolding.Jeg begyndte at komme der for nogle år siden, fordi jeg var arbejdsløs. Og så er jeg blevet hængende ved det sted, fortæller Allan Rasmussen, der har spillet både billard og bordtennis i mange år.
Stor erfaring fra bordtennis
Han har været træner i bordtennis. Men billard har han aldrig spillet i en traditionel klub.Eller jo: Jeg har faktisk meldt mig ind i BK Frem i Kolding her i år. Men jeg har kun været der ganske få gange og spillet meget lidt dernede.Nummer to ved dette første DM blev altså Oliver Nielsen fra Det digitale værested under foreningen Landsforeningen af Væresteder (LVS). Tredjepladsen gik til Brian Thomsen fra Åndehullet i Vordingborg. DM for socialt udsatte værestedsbruger arrangeres i samarbejde mellem LVS og Den Danske Billard Union (DDBU).
På billedet er det vinderen, Allan Rasmussen, i midten. Til højre er det Oliver Nielsen og til venstre Brian Thomsen.
