Denne uge ankom 40 nye tauros-okser fra Holland til Saksfjed Vildmark på Sydlolland. De slutter sig til de tauros-okser, der kom til området for et år siden, og de kalve, der siden er blevet født. Dermed tæller bestanden nu mere end 80 dyr.
Danmark var det første land i Skandinavien til at modtage en flok tauros-okser nogensinde. Efter det første år kan forskere og naturforvaltere se, at dyrene allerede har sat tydelige spor i landskabet.
Hvis vi skal lykkes med at genoprette mere natur og få biodiversiteten tilbage, har vi brug for bedre viden om, hvad der virker – og under hvilke forhold. Derfor kombinerer vi praktisk naturgenopretning med forskning og systematisk dokumentation. Erfaringerne fra Saksfjed Vildmark skal ikke kun gavne vores egne områder, men også gøre det lettere for andre at træffe gode beslutninger om fremtidens natur siger Anders Holm, CEO i Hempel Fonden
Saksfjed Vildmark huser en tiendedel af verdens tauros-okser
Med de nye dyr huser Saksfjed Vildmark omkring en tiendedel af den samlede bestand af tauros-okser på verdensplan. Den del af den globale bestand befinder sig altså nu på Sydlolland, hvor dyrene både bidrager til naturgenopretningen og indgår i forskning, der skal skabe ny viden om store planteæderes rolle i naturen. Det giver Saksfjed Vildmark en særlig position i den internationale udvikling af viden om tauros-okser og deres anvendelse i naturforvaltning.
Tauros-okserne påvirker naturen gennem deres størrelse, bevægelser og brede fødevalg. De æder blandt andet tagrør, træernes blade og stikkende tidsler samt en masse græs og urter. De bevæger sig gennem tæt vegetation og gnubber sig op ad træer og skaber derved lysåbne arealer med variation, som giver helt nye levesteder til endnu flere arter.
Vi ser, hvordan de simpelthen bryder igennem skoven og er med til at åbne den og skabe lys. På nogle af de tidligere landbrugsjorde med kraftig vegetation har de på bare ét år formået at åbne op, så der allerede nu er langt flere små blomstrende urter siger Thor Hjarsen, der chef for Vildmarken i Hempel Fonden
Tauros-okserne er resultatet af et internationalt avlsprogram, der gennem de seneste 18-20 år har arbejdet på at fremavle et robust kvæg med egenskaber, der minder om den uddøde urokse. Dyrene er avlet til at kunne leve i naturen og udfylde en større økologisk funktion end kvægracer, der primært er udviklet med henblik på fødevareproduktion. De største tauros-tyre kan veje omkring 1.500 kilo.
Ny flok giver mere viden
Den voksende bestand gør det muligt at følge dyrene over længere tid og opbygge mere viden om deres bevægelsesmønstre, fødevalg, sociale relationer og påvirkning af vegetationen.
I forskningsprojektet HERDWISE ved Aarhus Universitet bruger forskerne blandt andet GPS-data og droneobservationer til at undersøge sammenhængen mellem dyrenes sociale liv, bevægelser og påvirkning af naturen.
Vi er interesserede i at forstå, hvordan de sociale relationer mellem store planteædere påvirker, hvor og hvordan dyrene bevæger sig, søger føde og interagerer med deres omgivelser. På den måde kan vi blive klogere på, hvordan dyrenes sociale strukturer og adfærd er med til at forme de levesteder, de selv er med til at skabe siger biolog og postdoc Lilla Lovász, der leder forskningsprojektet HERDWISE ved Aarhus Universitet
Målet er at samle erfaringer og dokumentation, der kan deles med andre, som arbejder med store planteædere og naturforvaltning. I de kommende år skal der skabes mere natur i Danmark, og derfor forventes behovet for store planteædere i naturen som kvæg og heste også at vokse.
Fakta
Om tauros-okser
Tauros-okserne er udviklet gennem et internationalt avlsprogram med det formål at fremavle et robust kvæg, der kan udfylde nogle af de funktioner, som uroksen tidligere havde i europæisk natur. I avlsarbejdet indgår gamle kvægracer fra blandt andet Syd- og Østeuropa. De største dyr, tyrene, kan nå en skulderhøjde på omkring 180 centimeter, veje omkring 1.500 kilo og have horn på op til en meter.
Om Vildmarken
Vildmarken er Hempel Fondens videns- og demonstrationsinitiativ, der skal bidrage til at styrke Danmarks biodiversitet gennem mere og bedre sammenhængende vild natur. I fire vildmarksområder afprøves og dokumenteres indsatser baseret på rewildingprincipper med fokus på både deres effekt og praktiske gennemførlighed. Sammen med forskere og praktikere omsættes erfaringerne til viden og praktiske anvisninger, som andre kan anvende. Vildmarkens fire områder er Molslaboratoriet, Saksfjed Vildmark, Asnæs Vildmark og Nørholm Vildmark.
Læs mere: www.vildmarken.dk
