42-årig mand anholdt på anmodning af tysk politi
Østjyllands Politi har onsdag morgen kl. 8.20 på anmodning fra tysk politi anholdt en 42-årig mand. Anholdelsen blev foretaget ud for en adresse i Risskov, og indsatsen skete i tæt samarbejde med PET.
Den 42-årige, der er afghansk statsborger og har bopæl i Aarhus, er varetægtsfængslet in absentia i Tyskland for forsøg på manddrab, og han bliver kl. 13.00 fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Her skal en dommer afgøre, om der skal ske varetægtsfængsling af den 42-årige, mens myndighederne vurderer, om han kan udleveres til Tyskland.
