23. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Aarhus-forsker modtager EU's mest prestigefyldte forskningsbevilling til cybersikkerhed

Professor Anders Møller fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget et ERC Advanced Grant på 2,5 million euro fra European Research Council (ERC) til forskningsprojektet Program Analysis for Software Supply Chain Security (Prosec).

Aarhus-forsker modtager EU's mest prestigefyldte forskningsbevilling til cybersikkerhed
Af: Aarhus Universitet Natural Sciences | Foto: Søren Kjeldgaard

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Projektet skal udvikle nye metoder til at identificere sikkerhedsproblemer i software, før de når ud til virksomheder, myndigheder og almindelige brugere.

Moderne software bygger i høj grad på open source-komponenter og værktøjer udviklet af andre. Det har gjort softwareudvikling hurtigere og mere effektiv, men betyder også, at sårbarheder og skadelig kode kan sprede sig gennem softwareforsyningskæden og påvirke tusindvis af programmer, virksomheder og millioner af brugere. Med ProSec vil vi udvikle nye metoder, der kan opdage problemerne tidligere og gøre den software, vi alle er afhængige af, mere sikker siger Anders Møller

Projektet fokuserer særligt på programmeringssprogene JavaScript og Python, som anvendes bredt i alt fra webtjenester og apps til kritisk digital infrastruktur, med det mål at gøre den software, som virksomheder, myndigheder og borgere er afhængige af hver dag, mere sikker og robust.

Om ERC Advanced Grant

ERC Advanced Grant er blandt Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger og tildeles etablerede topforskere med banebrydende forskningsidéer. Bevillingen kan udgøre op til 2,5 mio. euro over fem år og tildeles udelukkende på baggrund af videnskabelig excellence efter en international fagfællebedømmelse.

I årets ansøgningsrunde blev der indsendt rekordmange 3.329 ansøgninger, hvilket er en stigning på 31 procent i forhold til året før. Kun 9,6 procent af ansøgningerne opnåede støtte.

Nøgleord
Teknologi & videnskab
Event Information