22. januar 2026

|

Pressemeddelelse

Aarhus-hostel optaget i eksklusiv klub

Som det første jyske hostel er Roberta’s Society netop blevet optaget i Europe’s Famous Hostels. En organisation, der siden 1995 har samlet kontinentets bedste hostels.

Aarhus-hostel optaget i eksklusiv klub
Af: Roberta's Society | Foto: Roberta's Society

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Da KOLPIN HOTELS sidste år slog dørene op til Roberta’s Society i Aarhus, var ambitionen at skabe et levende kulturhus med overnatning og et samlingssted for såvel aarhusianere som tilrejsende fra ind- og udland. At man har indfriet målet er netop blevet bekræftet med udmelding om, at Roberta’s Society er optaget i Famous Hostels Europe, der ved alt om, hvor du skal tjekke ind, når du vil bo i lækre omgivelser til en god pris. Vinícius Alkmim, General Manager i Europe’s Famous Hostels, siger:
Det, vi først bemærkede hos Roberta's Society var, at de lokale har taget stedet til sig. De kommer forbi til en kop kaffe, den populære fællesspisning eller et af de mange events. Det skaber en autentisk ramme for de mange turister, som både tæller backpackers, par på weekendtur og børnefamilier. Her er en unik stemning og et kosmopolitisk miljø, vi er vilde med. At huset samtidig har alle de faciliteter, man som rejsende kan ønske sig, understreger blot, hvorfor vi har valgt at optage det i Europe’s Famous Hostels som det første hostel i Jylland.
En eksklusiv klub
Roberta’s Society er et univers, hvor der under ét tag både er sovesale og overnatning i private værelser, spisested med fællesspisning og á la carte-menu, bar og scene samt et bredt kultur- og oplevelsesprogram med alt fra talks og open mic til intimkoncerter og yoga, shuffleboard, bordtennis, billard, corntoss mm. At Roberta’s Society har kvalificeret sig til Europe’s Famous Hostels bliver mødt med begejstring hos Bo Nylandsted Larsen, CCO i KOLPIN HOTELS. Han siger:
Vi havde et fantastisk 2025 og har høje forventninger til 2026, hvor ARoS åbner deres længe ventede DOME af den verdenskendte kunstner James Turell. Det vil uden tvivl tiltrække international opmærksomhed og dermed gæster til byen. At ARoS er Roberta’s Society’s nabo, gør os til et ideelt sted at bo, når du er i Aarhus. At vi samtidig blander os i toppen af europæiske design hostels - hos Europe’s Famous Hostels - er god timing.
Nyheden bliver også vel modtaget hos VisitAarhus. Direktør Pia Lange Christensen, siger:
Med åbningen af Roberta’s Society sidste år, fik vi ikke alene udvidet Aarhus’ kapacitet med 460 senge. Vi fik også et anderledes overnatningsprodukt i et hus fyldt med kunst, kultur og sociale aktiviteter. Det giver naturligvis også opmærksomhed uden for landets grænser, hvilket vi både har oplevet i form af interesse og besøg fra internationale medier i 2025 og nu med optagelsen i Europe’s Famous Hostels.
Fra boutiquehoteller til design hostel
KOLPIN HOTELS har specialiseret sig i at iscenesætte gæsteoplevelser og har trukket al erfaring fra deres boutiquehoteller i København og Nordsjælland med ind i Roberta’s Society i Aarhus. Og selvom det nye skud på stammen er mere folkeligt og i budgetsegmentet, er design, arkitektur, kunst, kultur og det gode, personlige værtskab også Roberta’s Society’s afsæt. Lokationen er det tidligere hovedbibliotek i Møllegade, der ligger i krydsfeltet mellem kultur og byliv med Vestergade på den ene side, ARoS på den anden, Den Gamle By i baghaven og Mølleparken og Åen som husets ‘have’ og rekreative område, der kan benyttes af gæster og besøgende. Roberta’s Society er optaget i Famous Hostels Europe. Fotos: Daniel Rasmussen

Galleri

Event Information