August Overgaard Hansen har boet i Aarhus i snart ti år og arbejder i dag som sognepræst ved Sankt Markus Kirke. Men før præstekjolen blev en del af hverdagen, sad han i sin etværelseslejlighed i Skejby og skrev på sit teologispeciale. Ved siden af de akademiske tekster voksede en anden form for skrivning frem: digte om det, der skete omkring ham, og de tanker, som meldte sig undervejs.
Det blev til digtsamlingen Fra hjørnet i en etværelses lejlighed, der udkom på Wadskjær Forlag.
Oprindeligt havde samlingen arbejdstitlen Strøtanker. Det var nemlig ikke planen at skabe et stramt litterært projekt med et på forhånd defineret tema. Snarere blev digtene en måde at skrive uden kildehenvisninger og fodnoter på – et frirum fra specialets akademiske krav.
Det var, hvad jeg så, tænkte og følte i de fem måneder, specialeskrivningen stod på, fortæller August Overgaard Hansen om tilblivelsen.
Titlen peger både på det konkrete sted, hvor digtene blev skrevet, og på det mentale rum, som ethvert menneske bevæger sig rundt i. En etværelseslejlighed kan være trang rent fysisk, men tankerne, der udfolder sig inden for dens vægge, har ingen tilsvarende begrænsninger.
Når hverdagen bliver til poesi
Fra hjørnet i en etværelses lejlighed er en digtsamling, der i høj grad interesserer sig for det, man ellers let overser. Hverdagslige episoder, små pauser, gentagelser og tanker, der opstår midt i dagligdagen, bliver til litterært materiale. En besked i e-Boks, en tur gennem byen eller en periode med stilstand kan være nok til at sætte en poetisk refleksion i gang.
Samlingen bevæger sig mellem det humoristiske, det eftertænksomme og det mere inderlige. Her er en tør ironi over det moderne menneskes vaner og små besværligheder, men også en tydelig interesse for kærlighed, erindring og eksistentielle spørgsmål.
Det er en af bogens styrker, at den ikke behøver gøre hverdagens hændelser større, end de er. I stedet viser den, hvordan selv tilsyneladende ubetydelige øjeblikke kan rumme noget genkendeligt, hvis man standser længe nok ved dem.
Anmeldelse: En stille og humoristisk debut med blik for det oversete
August Overgaard Hansens debut forsøger ikke at råbe læseren op. Dens styrke ligger snarere i det stille blik på tilværelsen og i evnen til at finde både komik og eftertanke i det almindelige liv.
De 56 digte varierer i længde og udtryk. Nogle er korte og præcise, andre giver plads til længere tankebevægelser. Det giver samlingen karakter af en række nedslag i en bestemt periode af et menneskes liv, hvor studier, ensomhed, byliv og almindelige gøremål bliver afsæt for refleksioner, der rækker videre end den konkrete situation.
Humoren er ofte underspillet. I stedet for at forklare en pointe lader digtene den stå frem gennem en skæv observation eller en uventet drejning. Det kan få det velkendte til at fremstå fremmed et øjeblik, og netop dér opstår noget af poesien. Den almindelige hverdag bliver ikke romantiseret, men får lov til at vise sine både komiske og mærkværdige sider.
Samlingen rummer samtidig en mere følsom side. Under ironien mærkes en interesse for menneskelige relationer, kærlighed, tab og erindring. Det giver bogen en spændvidde, som forhindrer den i blot at blive en række vittige kommentarer til dagligdagen. De humoristiske digte og de mere alvorlige tekster supplerer hinanden og giver indtryk af et menneske, der både betragter verden med distance og selv er følelsesmæssigt involveret i den.
Der er også en tydelig litterær bevidsthed på spil. Hansen trækker på en klassisk og modernistisk digtertradition og har blandt andet ladet sig inspirere af Søren Ulrik Thomsen, Rainer Maria Rilke, Inger Christensen, T. S. Eliot og Johannes V. Jensen. Samlingen indeholder desuden en dansk oversættelse af Ezra Pounds digt Und Drang. De litterære referencer er med til at placere debuten i en tradition, hvor poesien både kan undersøge sproget og forsøge at genfinde betydning i en moderne tilværelse.
Det betyder dog også, at bogen formentlig vil ramme nogle læsere bedre end andre. Den, der søger en sammenhængende fortælling eller en digtsamling med et enkelt, tydeligt budskab, vil muligvis opleve de mange forskellige nedslag som spredte. Læser man derimod gerne poesi, der inviterer til at dvæle ved enkelte formuleringer og selv skabe forbindelser mellem teksterne, er der meget at hente.
Fra hjørnet i en etværelses lejlighed er først og fremmest en debut med blik for det oversete. Den insisterer på, at poesien ikke behøver at begynde med store begivenheder, men også kan opstå i en lejlighed i Skejby, ved skrivebordet eller midt i en helt almindelig dag. Det er en beskeden, men sympatisk litterær ambition, som Hansen flere steder forløser med både lune og eftertanke.
Fra digter til sognepræst
I dag er August Overgaard Hansen sognepræst ved Sankt Markus Kirke i Aarhus. Dermed skriver han sig ind i en lang tradition for præster, der også har virket som digtere, med navne som N. F. S. Grundtvig og Kaj Munk som markante eksempler.
Digtene i samlingen blev dog skrevet, før han begyndte i præsteembedet, og de er ikke tænkt som forkyndelse. Deres udgangspunkt er snarere den personlige observation og den almindelige erfaring – også når de bevæger sig ind på spørgsmål om mening, forgængelighed og menneskelige relationer.
Forfatteren selv håber ikke nødvendigvis, at læseren skal nå frem til en bestemt konklusion.
Jeg håber, at dem, der nu måtte ende med at læse den, føler sig selv fortalt ind og ud af den, siger han.
Det er måske også en passende beskrivelse af en digtsamling, der begynder i et lille hjørne af Aarhus, men forsøger at give plads til tanker og følelser, som rækker langt ud over lejlighedens fire vægge.
