Tag en formiddag ud af kalenderen, bliv inspireret til nye aktiviteter og få et smil på læben med andre i samme båd.Sådan lyder opfordringen fra Helle Vase. Som frivillig instruktør håber hun, at rigtig mange vil møde op, når Gigtforeningen, DGI og Aarhus Kommune inviterer til Aktiv Med Gigt-dag den 4. marts i Egelund Idrætscenter i Malling. En dag, hvor seniorer med knas med kroppen får en unik mulighed for at afprøve lokale aktiviteter af og få konkret erfaring med og viden om, hvilken forskel bevægelse kan gøre i et liv med gigt. Med naturen i centrum og i fællesskab med andre i samme situation.
Hver 8. dansker over 60 år er diagnosticeret med en gigtsygdom. Men langt flere har skavanker og kroniske smerter, der gør det svært at finde motionstilbud, som passer til dem. Aktiviteter, hvor det ikke handler om at komme først eller springe højest. Derfor tilbyder vi en række aktiviteter i naturen, hvor der er tid til at sætte tempoet ned og holde en pause, så alle kan være med, siger projektleder i Gigtforeningen, Merethe Jelsbak Raundahl.
Højt til himlen og grinegaranti
'Aktiv med gigt'-dagen begynder med et foredrag om kost, slidgigt og leddegigt, samt hvordan du minimerer smerter. Herefter vil du kunne prøve kræfter med blandt andet Naturtræning og SMART-træning, bedre kendt som fitness for hjernen, hvor deltagerne gennem skånsomme, fysiske øvelser træner koordination, motorik, hukommelse og balance.Øvelserne, samværet og følelsen af, at der er så højt til himlen, når vi opholder os i naturen gør, at vi for en stund kan få lov at blive afledt fra alt det, der bekymrer og gør ondt, siger Helle Vase, der er SMART-instruktør.I foråret starter hun et nyt SMART-træningshold op, og her kan alle uanset fysisk formåen være med, lover hun.
Uanset hvad, du kommer med lidelser og uanset dit humør, er der plads til at være med. Og vi kan garantere smil på læben og gode grin sammen.Idrætskonsulent Malene Bach fra DGI Østjylland håber, at Aktiv Med Gigt-dagen kan få flere med gigt og kroniske smerter med i de lokale fællesskaber.
Foreningerne i området tilbyder mange nye og mere utraditionelle aktiviteter, som appellerer til en meget bred skare og ikke kun til dem med en stærk fysik. Vi håber, at de, der skal overvinde sig selv, fordi de har smerter, kan blive inspireret og få et kærligt skub til at være med. Det er så sundt for krop og sind.
