Vores studie markerer et paradigmeskifte i forståelsen af årsagerne til løberelaterede overbelastningsskader. Vi har tidligere troet, at skaderne opstår gradvist over tid, men det viser sig, at mange skader opstår, fordi løberne laver træningsfejl i ét enkelt træningspas, forklarer lektor Rasmus Ø. Nielsen fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der er hovedforfatter på studiet.Studiet har fulgt 5.205 løbere fra 87 lande gennem 18 måneder og viser, at risikoen for skader stiger eksponentielt, når løbere øger deres distance i ét enkelt træningspas i forhold til deres længste tur de seneste 30 dage. Desto længere turen bliver, desto højere bliver skadesrisikoen.
Forkert vejledning til millioner af løbere
Resultatet sætter ifølge Rasmus Ø. Nielsen kritisk lys på den måde tech-industrien har implementeret såkaldt ”evidens”. Millioner af sportsure verden over er nemlig udstyret med software, der vejleder løbere om deres træning – både med henblik på træningsoptimering men også med henblik på forebyggelse af skader. Men algoritmen, der anvendes til skadesforebyggelse, bygger ifølge Rasmus Ø. Nielsen på et meget tyndt videnskabeligt grundlag.Det betyder konkret, at millioner af løbere hver dag får forkert vejledning fra deres sportsure. De tror, de følger en videnskabelig metode til at undgå skader, men i virkeligheden bruger de en algoritme, der slet ikke kan forudsige risikoen for skader, siger han.Ikke-eksisterende evidens Nu nuværende algoritme, kaldet ”Acute;Chronic Workload Ratio”, blev introduceret i 2016 og er i dag implementeret i udstyr fra virksomheder, der producerer sportsure, mens organisationer og klinikere, såsom fysioterapeuter, også anvender algoritmen. ACWR-algoritmen beregner forholdet mellem akut belastning (seneste uges træning) og kronisk belastning (gennemsnit af de seneste 3 uger). Algoritmen anbefaler maksimalt 20% stigning i træningsbelastning for at minimere skaderisikoen. Ifølge Rasmus Ø. Nielsen blev algoritmen oprindeligt udviklet til holdsport og var baseret på et studie med 28 deltagere. Grundet få deltagere i studiet kombineret med datamanipulation er det evidensbaserede grundlag for at bruge algoritmen som forebyggelse mod løbeskader derfor ”ikke-eksisterende”. Vejledning i real-tid Forskerholdet har i de seneste otte år derfor arbejdet på at udvikle en ny algoritme, der i langt højere grad vil kunne forebygge skader for løbere. Rasmus Ø. Nielsen understreger, at han og de øvrige forskere, der står bag undersøgelsen, ikke har nogen kommercielle interesser i at lancere en ny algoritme som potentiel afløser til en metode, han selv kritiserer. Algoritmen vil blive lagt frit frem for løbere, virksomheder, klinikere og organisationer, der ønsker at bruge den aktivt til at vejlede om træning og forebyggelse af skader. Rasmus Ø. Nielsen håber, at de nye indsigter vil blive implementeret i den eksisterende teknologi.
Jeg forestiller mig for eksempel, at sportsure med vores algoritme vil kunne guide løbere i real-tid under en løbetur og give en alarm, hvis de løber ud på en distance, hvor skadesrisikoen er høj. Ligesom et trafiklys giver grønt lys, hvis skadesrisikoen er lav; gult lys, hvis skadesrisikoen stiger og rødt lys, når skadesrisikoen bliver høj, forklarer Rasmus Ø. Nielsen.
