Korrespondancer på mobilen
En uge efter overfaldet fandt Østjyllands Politi frem til den 25-årige storebror, der blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. I retten fremlagde anklagemyndigheden blandt andet flere korrespondancer på den 25-åriges mobiltelefon, hvor han skriver til sin bror om søsterens ageren på sociale medier.Motivet for det voldsomme overfald var meget væsentligt i denne sag, og retten fandt det bevist, at det havde baggrund i den tiltaltes opfattelse af, hvordan hans søster burde agere i forhold til deres religiøse overbevisning. Den 25-årige blev dømt for grov vold, og det var strafskærpende, at det var motiveret af religion og ære, siger specialanklager Lisbeth Weiss fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.Den 25-årige nægtede sig skyldig og ankede dommen.
