14. marts 2025

|

Pressemeddelelse

Eminente elever fra Egå imponerer: 34 elever er gået videre til finalen i Unge Forskere

Idérigdommen var stor blandt de dygtige elever fra Egå. Fra behandling af blærebetændelse uden brug af antibiotika over aktiv støjreduktion på droner til ’PastaCups’, engangskopper lavet af pastadej.

Eminente elever fra Egå imponerer: 34 elever er gået videre til finalen i Unge Forskere
Af: Unge Forskere | Foto: Unge Forskere

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
18-årige Klara Trillingsgaard fra 2.G gik videre til finalen med projektet Aquagenisk urticaria i Randers. Klara har undersøgt hudsygdommen aquagenisk urticaria. En sygdom hvor vandkontakt fører til smerte og kløe – med andre ord vandallergi. Hun har gennemgået hudens opbygning, immu nforsvaret og tre forskellige hypoteser danner grundlag for at finde en effektiv behandling og forbedre livskvaliteten for patienter med denne tilstand. Fagjuryen var imponerede over Klaras projekt og deres motivering for finaleplads lød bl.a.:
Projektet viser usædvanligt stor viden og forståelse for biologiske mekanismer og sammenhænge. Der er et skarpt fokus på, hvad der rent faktisk er muligt at gøre noget ved.
Også de 16-årige elever Defne Topcu og Aline Lykke-Hartmann fra 1.G har kvalificeret sig til finalen med projektet ’Fødevarer under pres fra forurening og tørke’. Defne og Alines projekt undersøger planters evne til at akkumulere tungmetaller fra vand og jord og fokuserer på at identificere planter, der optager færre tungmetaller. Da tungmetaller udgør en sundhedsrisiko for mennesker, arbejder de på at udvikle løsninger, der sikrer fødevarekvaliteten, selv når forurenet vand bruges til kunstvanding. Dette er fx vigtigt i ulande, hvor adgangen til rent vand er begrænset. Alle eleverne fra Egå Gymnasium skal nu bruge tid på at kæle for deres forskerprojekter, så de står helt skarpt til finalen. Her vil en professionel fagjury bedømme deres projekter på idé, naturvidenskabelig arbejdsmetode og gruppens evne til at formidle. Til finalen er titlen som Årets Unge Forsker 2025 på spil, og der er samlet pengepræmier på over 300.000 kr.
Vi giver motiverede børn og unge, der er med i Unge Forskere, redskaber til at dygtiggøre sig og forstå verden via naturvidenskab. Endnu engang har vi set et meget højt niveau i semifinalerne og vi håber, at Unge Forskere giver eleverne en forståelse for, at de har handlekompetencer. At de kan være med til at gøre en forskel for vores alle sammens fremtid, lyder det fra programleder for Unge Forskere; Astra, Katrine Bruhn Holck
Unge Forskere er arrangeret af Danmarks nationale naturfagscenter Astra, og har H.K.H. Prins Joachim som protektor. Målet er at alle skal blive så dygtige, som de kan blive - også de mest talentfulde - inden for STEM fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics). Finalen finder sted i Musikhuset i Aarhus den 27.-29. april.

Galleri

Event Information