15. juni 2026

|

Pressemeddelelse

En forstadsfortælling om AGFs magiske mesterskab

Christian Henriksen er døbt, opvokset, konfirmeret og stadig bosiddende i Vejlby, en forstad til Aarhus. Og så banker hans hjerte for AGF.  Da Vejlby vækkede De Hviie er hans personlige, humoristisk og ærlige betragtninger om det magiske mesterskab, der blev vundet på det stadion, hvor han selv har spillet.

En forstadsfortælling om AGFs magiske mesterskab
Af: Turbine Forlaget A/S | Foto: Peter Maunsbach

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Der skete noget nyt i Vejlby, da deres lille stadion blev udpeget til at være hjemmebane for AGF, mens der blev bygget et nyt stadion for enden af Stadion Allé i Aarhus C. Forstaden, der i vid udstrækning består af mennesker fra arbejderklassen, fik noget nyt at tale om. Og folk fra alle andre dele af Aarhus begyndte nu at valfarte til forstaden. Men hvad gør det ved en forstad at få så meget opmærksomhed? Og hvad gør det ved en traditionsrig fodboldklub som AGF at få en hjemmebane, hvor de lokale er helt tæt på, hvor omklædningsrummene ikke er noget at skrive hjem om, og hvor VIP ikke rigtig imponerer nogen – og da slet ikke de lokale, der står på lægterne og har gjorte det i årtier?

Da Vejlby vækkede De Hviie er ikke en traditionel fodboldbog med kampreferater, holdopstillinger og spilsystemer. Den handler om alt det andet, der også hører med til fodbold, men som ikke har så meget med spillet på banen at gøre. Om følelserne, fællesskabet, stemningen. En stemning og et fællesskab som fotograf Peter Maunsbach har fanget i en samling rå og autentiske billeder, der ledsager Christian Henriksens skildring af vigtigheden af at have et sted at høre til – både når det kommer til en forstad, der ikke gør meget væsen af sig, og til en fodboldklub, der lever af en høj grad af frivillighed og loyale fans, der sæson efter sæson naivt håber på, at denne gang går det godt. Vejlby tog imod AGF, og et ydmygt stadion i en forstad, blev rammen om det første mesterskab i 40 år. Magien opstod i Vejlby.

Christian Henriksen er skribent på Jyllands-Postens klumme De Hviie i Vejlby, og bogen Da Vejlby vækkede De Hviie er en redigeret sammenskrivning af klummerne, så de udgør en sammenhængende fortælling og en ny måde at skrive fodboldlitteratur på.

Fakta om bogen:

Titel: Da Vejlby vækkede De Hviie – En forstadsfortælling om AGF’s magiske mesterskab

Forfatter: Christian HenriksenFotograf: Peter MaunsbachForlag: TurbineISBN: 9788743619017Sidetal: 247Vejl. pris: 249,95 kr.

Udgivelsesdato: 17. juni 2026

Nøgleord
SportKultur
Event Information