”SU’en bliver løbende reguleret op, men den er ikke fulgt med de høje prisstigninger, som vi har set, særligt i de seneste 2 år. De unge har derfor ikke decideret færre penge, men deres penge rækker ikke lige så langt mere – og det gør ondt i et studiebudget, der i forvejen er skåret ind til benet.”I den forbindelse anbefaler Ida Moesby de studerende at lægge et budget og få overblik over, om der er steder at spare. Derudover kan man overveje, om timerne på studiet går op med et studiejob, der kan supplere SU’en. Uden for centrum er der penge at spare Ifølge Ida Moesby er bolig klart den største udgiftspost i budgettet for langt de fleste studerende, og det kan gøre en stor forskel, hvis der kan spares netop hér. Hun fremhæver to konkrete overvejelser, der kan lette boligudgiften.
”En mulighed for at spare på boligudgifterne er at flytte lidt længere uden for centrum af studiebyen. Det er også en rigtig god idé at overveje at dele bolig med andre, så I er flere om at dele huslejen,” siger Ida Moesby.Anders Hyldborg, direktør hos BoligPortal, peger på, at der er mange penge at spare ved at finde bolig blot et par kilometer fra centrum af byen. Torsten Kristensen. BoligPortal Søg bredere Det er administrerende direktør hos BoligPortal, Anders Hyldborg, helt enig i.
”Vi ser, at de studerende, der ikke nødvendigvis har specifikke præferencer, men søger bredt i en given by, som oftest kan spare gode penge.”Kigger man på Aarhus Kommune er det tydeligt, at man kan spare en betragtelig sum penge ved blot at flytte få kilometer væk fra centrum. I en radius af 3-4 kilometer fra centrum er den gennemsnitlige medianleje f.eks. 1.000 kroner lavere pr. måned end i midtbyen.
“Har man mod på at flytte endnu nogle kilometer væk, falder prisen yderligere – og er det inden for cykelafstand, hvor der ikke er ekstra udgifter forbundet med offentlig transport, er der en del penge at spare,” siger Anders Hyldborg.Flere studerende deles om boligen Han peger ligesom Ida Moesby på, at budgettet hænger bedre sammen, hvis man er flere om at dele én lejlighed.
“Kan man være flere, der deles om udgifterne til køkken, bad og vaskefaciliteter, vil det som oftest være billigere end at bo for sig selv.”De senere år er områder som Frederiksbjerg og Trøjborg blandt de mest populære blandt de studerende. Men flere studerende har også fået øjnene op for områderne lidt længere væk, og efterspørgslen stiger i f.eks. Vejlby Risskov, Tilst og Viby J. Det samme billede tegner sig i andre større studiebyer – og i samfundet generelt. ”Vi ser også tendensen blandt befolkningen helt generelt. Flere vil bo i byerne, og det resulterer i højere huslejepriser end uden for byerne,” fortæller Ida Moesby.
