Samlet efterforskning
På baggrund af de mange anmeldelser blev det på nationalt plan tirsdag formiddag besluttet, at Østjyllands Politi skulle koordinere den samlede efterforskning af de mange afsendte trusselmails på tværs af politikredsene.Vi har iværksat en bred og koordineret efterforskning, og vi har dagen igennem haft en tæt dialog med de øvrige politikredse og andre relevante myndigheder i forhold til håndteringen af sagen, siger politiinspektør Brian Voss Olsen fra Østjyllands Politi.
Synlig tilstedeværelse på skoler og uddannelsesinstitutioner
Politiet har dagen igennem været synligt tilstede på flere forskellige adresser, som alle havde modtaget en mail med trusler – herunder bombetrusler – for at skabe tryghed, men også for at sikre relevante efterforskningsspor til sagen. Politiet har for nuværende ikke vurderet, at det har været nødvendigt at evakuere elever og personale på de berørte skoler og uddannelsesinstitutioner, hvilket er sket med baggrund i såvel lokale og nationale trusselsvurderinger af den aktuelle situation.Det er stadig for tidligt for os at lægge os fast på et eventuelt motiv, og vi arbejder også ud fra flere forskellige hypoteser, siger politiinspektør ved Østjyllands Politi Brian Voss Olsen.
