Hos Dagrofa Foodservices Cash & Carry-kæde er smilene ekstra store, når solen skinner.
Godt vejr betyder typisk flere kunder hos de lokale restauranter, caféer, beværtninger og campingpladser, som derfor skal fylde lagrene op med råvarer fra Cash & Carry-butikkerne. Samtidig medfører solskin, at kædens nye solcelleanlæg har de bedste vilkår for at producere grøn strøm.
Etableringen af 21 solcelleanlæg i Cash & Carry-kæden begyndte i starten af sommeren, og for nylig kom turen til installation af solceller på taget af Cash & Carry-butikken i Aarhus, der ligger på adressen Edwin Rahrs Vej 68, 8220 Brabrand.
Forventningen er, at anlægget i Aarhus på årlig basis skal producere omkring 25% af butikkens strømforbrug, hvilket svarer til en strømproduktion på 100.000 kWh.
Den lokale butikschef i Aarhus, Kasper Bye Skonning, er meget begejstret for, at solcellerne også har fundet vej til butikstaget i Aarhus:
”Det er fedt, at vi også i Aarhus er en del af kædens landsdækkende investering i solceller, og at vi nu har fået vores eget anlæg op her på adressen. Det er ingen hemmelighed, at vores kunder er meget prisbevidste. Derfor skal vi selvfølgelig tage alle værktøjer i brug, der sænker vores omkostninger.”
Han fortsætter:
”For tre år siden lavede vi en totalrenovering indvendigt af vores Cash & Carry-butik, og den modernisering har givet os flere kunder i butikken. Men det duer ikke at hvile på laurbæerne, og nu er turen altså kommet til at investere i den udvendige del af butikken, hvor vi altså har fået opsat et stort solcelleanlæg, der med vedvarende energi skal dække en stor andel af vores strømforbrug.”
Hver sparet kilowatt-time gavner både klima og økonomi
Opsætningen af de nye solceller er et initiativ, der er forankret i Dagrofas bæredygtighedsprogram ’Grobund for mere’, som blev lanceret i starten af året.
Tenna Skov Thorsted, bæredygtighedschef i Dagrofa, følger solcelleudrulningen tæt, som ifølge hende er et konkret bevis på, hvordan klima og godt købmandskab går hånd i hånd.
Hun forklarer:
”Hver eneste kilowatt-time, vi sparer på vores lokationer, gavner både klimaet og økonomien. Vores tilgang er, at arbejdet med grøn omstilling tager udgangspunkt i godt købmandskab. Det er langt fra et nyt princip i Dagrofa, men det er til gengæld første gang, at vi har haft mulighed for at lave en så stor investering i vedvarende energi på tværs af Dagrofa Foodservice og Cash & Carry-kæden.”
Afslutningsvis siger Tenna Skov Thorsted:
Med Grobund for mere har vi forpligtet os til at øge vores andel af vedvarende energi frem mod udgangen af 2027, og vi høster i øjeblikket værdifulde erfaringer med opsætning af solcelleanlæg. Den viden kommer uden tvivl til at gøre stor nytte i forbindelse med fremtidige energiprojekter bl.a. sammen med vores selvstændige købmænd på detailsiden.
Alle erhvervsdrivende og selvstændige med et CVR-nummer kan handle hos Dagrofa Foodservice Cash & Carry-butikkerne enten via et fysisk besøg, gennem www.dagrofaengros.dk eller via platformen Wolt for Work.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
- ’Grobund for mere’ er navnet på Dagrofas bæredygtighedsprogram, der blev lanceret i starten af 2026.
- Dagrofa Foodservice står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
- Dagrofa Foodservice har 30 Cash & Carry-butikker over hele landet og specialisterne HKI Ost, Grambogård, Grøn Fokus/CHI Foodsupply og Prima Frugt. Aarstiderne er i løbet af foråret 2026 også flyttet ind hos os.
- Læs mere på www.dgfs.dk og https://www.dagrofa.dk/grobund-for-mere/
