Efter flere måneders omfattende ombygning står VUE i Bruuns Galleri nu klar med en gennemgribende opgradering af Danmarks næststørste biograf. Resultatet er en biografoplevelse, der løfter både komfort, design og serviceniveau til nye højder.
Biografen skiftede navn fra CinemaxX til VUE i 2024, og siden december sidste år har hele biografen gennemgået en fuld modernisering. Med det færdige resultat markerer VUE sig som en af landets mest moderne og luksuriøse biografer.
10 sale opgraderet med nye recliner-sæder og 7.000 m² nye gulvtæpper
Alle biografens 10 sale har gennemgået en omfattende opgradering med nye premium sæder, hvor komfort og filmoplevelsen er i centrum. LUX – fulde recliner - bliver nu standard på tværs af salene og giver gæsterne mulighed for at individuelt at justere sædets hældning og nyde filmen i maksimal komfort.
Samtidig introduceres ULTRA LUX som biografens mest eksklusive sæder. Her løftes oplevelsen yderligere med individuelt justerbar nakke- og fodstøtte, ekstra brede sæder og armlæn. Derudover får gæsterne eget opbevaringsrum i sæderne til jakke, taske og paraply, der samler både komfort og bekvemmelighed.
Som en del af fornyelsen er der også lagt helt nye gulvtæpper i både sale og foyer - i alt mere end 7.000 kvadratmeter.
Udvidelse med nyt indgangsområde og stort concession-område
Biografens areal er desuden udvidet med ca. 400 kvadratmeter. Det tidligere restaurantområde på 2. sal er nu en integreret del af biografen og danner rammen om en ny, stor hovedindgang med både rulletrapper og elevator.
Når gæsterne ankommer, mødes de af et helt nyt og rummeligt concession‑område med et bredt udvalg af slik, snacks og drikkevarer lige fra sodavand til øl, vin og champagne. Naturligvis er der også mulighed for at købe de klassiske popcorn eller nachos med ost.
Den nye opbygning gør kunderejsen både mere intuitiv og mere effektiv.
IMAX® i velkendt topklasse
Biografens ikoniske IMAX®‑sal bevarer sit særkende og tilbyder fortsat den bedste filmoplevelse.
IMAX® er en biografoplevelse ud over det sædvanlige, og nu introduceres der også de nye luksuskoncept-sæder. Den eksisterende recliner-række opgraderes med nye LUX-sæder, der sætter en ny standard for komfort og den samlede filmoplevelse.
De udvalgte film, der vises i IMAX®, gennemgår en særlig DMR®‑proces (Digital Re‑Mastering), som løfter både billed- og lydkvalitet markant. I salen vises filmen med to projektorer, der giver ekstrem skarphed og et mere realistisk billede end traditionelle filmformater.
IMAX® har desuden sit eget lydsystem, IMAX® Sound, hvor integrerede højtalere og præcis orientering gør det muligt ikke blot at høre selv de mindste detaljer - men at lokalisere præcis, hvor lyden kommer fra. Det er samspillet mellem billede, lyd og salens design, der gør oplevelsen til noget ud over det sædvanlige.
Konkurrencer og åbningsevents
I forbindelse med åbningen lanceres en række konkurrencer, hvoraf den største præmie bliver et helt års fri biografadgang for vinderen. Tilbud og konkurrencer offentliggøres løbende på sociale medier ved både VUE og Bruuns Galleri.
Stolthed hos både center og biograf
I Bruuns Galleri er vi utrolig stolte over at kunne tilbyde vores gæster den ultimative biografoplevelse. Med Danmarks næststørste biograf og nu i en helt ny klasse kan vi tilbyde filmoplevelser på det absolut højeste niveau, siger Regional Center Manager Claus Brændgaard.
Biografchef Emma Hammerholt, der tiltrådte 1. februar 2026, har været med til at føre biografens omfattende transformation i mål:
Det har været en stor fornøjelse at træde ind i en så spændende proces. VUE i Bruuns Galleri har gennemgået en imponerende forvandling, og jeg er utrolig stolt af at lede en af Danmarks mest moderne biografer. Vi glæder os til at byde nye og gamle gæster velkommen til en ny, opgraderet og mere luksuriøs biografoplevelse, siger hun.
