Plejehjemmet Bøgeskovhus er lidt af en svanehistorie. Da Aarhus Kommune i 2014 sendte plejehjemmet i udbud, var utilfredsheden stor og sygefraværet højt. Det skulle udbuddet lave om på. Forenede Care vandt driften af plejehjemmet – som de siden har genvundet.
Nu er Bøgeskovhus nomineret blandt fem, der kæmper om titlen "Danmarks bedste plejehjem" i Danske Seniorers konkurrence.
Ifølge adm. direktør i Forenede Care, Stine Louise Eising, er opskriften på succes en kombination af nærledelse og plads til menneskers forskelligheder – samtidig med tæt monitorering af data om blandt andet sygefravær og tilfredshed.
Bøgeskovhus udvikling er imponerende, fordi udgangspunktet for 12 år siden var radikalt anderledes end i dag. Nomineringen cementerer, ligesom da vi genvandt udbuddet for et par år siden, at vi er lykkedes. Vi vil gøre en forskel for dem, vi er til for. Derfor undersøger vi hele tiden, om vores gode intentioner også mærkes i virkeligheden – både gennem data og i den daglige ledelse. Men vigtigst af alt: Tusind tak til de mange dygtige medarbejdere, der har gjort Bøgeskovhus til et af Danmarks allerbedste plejehjem siger Stine Louise Eising
“Jeg er jo bare hjælper”
For centerchef Helle Ploug Pedersen handler Bøgeskovshus’ succes især om de mennesker, der hver dag går ind ad døren til beboerne.
Gennem sit arbejdsliv har hun igen og igen hørt social- og sundhedshjælpere sige: “Jeg er jo bare hjælper.” Og det har hun haft lyst til at forandre, lige siden hun hørte det første gang.
Omtrent halvdelen af medarbejderne på Bøgeskovhus er social- og sundhedshjælpere. De er tæt på beboerne og er blandt dem, der ser, hvis appetitten ændrer sig, gangen bliver mere usikker, eller et menneske, de kender godt, pludselig ikke er helt sig selv. Det kræver faglighed – og tro på, at det, man ser, faktisk betyder noget.
Der er ikke noget, som hedder bare hjælper her. Jeg vil have, at vores medarbejdere ved: Jeg kan mit fag, jeg er vigtig, og jeg har et ansvar siger Helle Ploug Pedersen
Bøgeskovhus har en “vi er gode”-kultur
På Bøgeskovhus skal medarbejderne opleve, at der er tillid til deres faglighed. Helle kalder det en “vi er gode”-kultur:
De skal synes, at de selv og hinanden er gode, fordi de er det. Derfor gør det mig også virkelig stolt, at vi sammen har fået skabt en så stærk kultur, at vi nu er nomineret. Det er vores medarbejdere og beboere, som hver dag gør Bøgeskovhus til det sted, det er siger Helle Ploug Pedersen
Nu tager Bøgeskovhus næste skridt i sin svanehistorie med kåringen som Danmarks bedste plejehjem i Danske Seniorers konkurrence.
