Personer med funktionel lidelse har et markant højere og langvarigt forbrug af sundhedsydelser end personer uden lidelsen. I flere tilfælde ligger sundhedsudgifterne på niveau med patienter med andre alvorlige kroniske sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdom.
Det viser et nyt dansk befolkningsstudie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, publiceret i BMJ Public Health.
Øget sundhedsforbrug over mange år
Undersøgelsen bygger på data fra knap 10.000 voksne danskere, der indgår i DanFunD-studiet (Danish Study of Functional Disorders). Ved hjælp af landsdækkende sundhedsregistre har forskerne analyseret deltagernes brug af almen praksis, hospitalsbesøg og indlæggelser samt medicinforbrug og tilhørende omkostninger i op til 10 år før og 4 år efter studiedeltagelse.
Forskellene er særligt markante blandt personer med svær funktionel lidelse: I de 10 år op til studiedeltagelse havde de i gennemsnit omkring 60 % højere brug af sundhedsvæsenet og årlige gennemsnitlige sundhedsudgifter, der lå ca. 8.000 kr. højere pr. person sammenlignet med personer uden funktionel lidelse.
Vores resultater viser, at funktionel lidelse ikke er en marginal problemstilling. Det er en hyppig og alvorlig tilstand, som har stor betydning for både den enkelte patient og for sundhedsvæsenets ressourceforbrug siger Marie Weinreich Petersen, klinisk specialist og lektor ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet
På niveau med andre alvorlige sygdomme
Når forskerne sammenlignede personer med funktionel lidelse med personer, der lever med andre alvorlige fysiske sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdom eller stroke, viser analyserne, at sundhedsforbruget i flere tilfælde lå på samme niveau.
Det understreger, at funktionel lidelse er en sygdom med betydelig samfundsmæssig betydning. Omkring 10% af den danske befolkning er berørt, og mange har lange og komplekse forløb siger Marie Weinreich Petersen
Studiet dokumenterer omfanget af sundhedsforbruget, men undersøger ikke årsagerne til det øgede forbrug.
Solid dokumentation fra hele sundhedsvæsenet
Tidligere studier har peget på øgede sundhedsudgifter ved funktionel lidelse, men har ofte været baseret på udvalgte patientgrupper. Det nye studie kombinerer tilfældigt udvalgte deltagere fra den generelle befolkning, validerede symptomvurderinger og landsdækkende registerdata fra både praktiserende læger og hospitaler.
Det giver et mere robust og samlet billede af den belastning, som funktionel lidelse udgør for sundhedsvæsenet.
Relevans for planlægning og prioritering
Forskerne peger på, at resultaterne har betydning for den fremtidige planlægning af sundhedsindsatser.
Når vi kan se et øget sundhedsforbrug gennem mange år, peger det på behovet for tidligere og mere målrettede indsatser. Det kan forbedre patientforløb og bidrage til en mere hensigtsmæssig anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer siger Marie Weinreich Petersen
Kort om studiet
- Design: Befolkningsbaseret kohortestudie
- Deltagere: 9.656 voksne danskere (DanFunD-kohorten)
- Data: Nationale sundhedsregistre (almen praksis, hospitaler og medicinforbrug)
- Periode: Op til 10 år før og 4 år efter studiedeltagelse
- Formål: At undersøge sundhedsforbrug og sundhedsudgifter ved funktionel lidelse
