Sagen er naturligvis dybt ulykkelig, da to unge kvinder har mistet livet. De to kvinder kommer desværre aldrig tilbage, men med dagens dom har de efterladte fået sat et foreløbigt punktum, da den tiltalte nu er blevet dømt for uagtsomt at have forvoldt begge kvindernes død, som han altså var strafferetligt ansvarlig for, siger specialanklager Jesper Rubow fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.Han tilføjer:
Fagligt og juridisk er jeg meget tilfreds med, at Retten i Aarhus var enig med anklagemyndighedens vurdering af sagen i forhold til, at den tiltalte var skyldig i at have begået uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og forsætlig fareforvoldelse på begge de to yngre kvinder, siger han.
