Skandinaviens største konsulenthus indenfor commerce IMPACT har ansat Louise Klüwer i en nyoprettet stilling som bæredygtighedsansvarlig. Hun skal stå i spidsen for et strategisk fokus på at skabe en mere miljøbevidst og ansvarlig digital handelsindustri.
Hos IMPACT Commerce, der er Skandinaviens største konsulenthus indenfor commerce, har man en klar ambition om at udfordre grænserne indenfor digital handel. Ved at inspirere og skabe en ny normal har virksomheden gjort det til et af deres centrale formål at skabe ”Commerce for the Better”, og for at indfri den ambition bedst muligt har man netop ansat Louise Klüwer i en nyoprettet stilling som bæredygtighedsansvarlig.
Med en omfattende erfaring fra kendte brands som IKEA, LEGO og Adidas besidder Louise Klüwer en dyb forståelse for forandringsledelse, konceptudvikling og strategi, og hun ser frem til at styre IMPACT Commerce en mere bæredygtig vej.
Jeg tror fuldt og fast på, at implementering af en bæredygtig handelsstrategi er nøglen til at åbne nye muligheder for meningsfuld vækst. Det kan hjælpe med at øge overskuddet, drive optimering, reducere omkostninger, mindske risici, tiltrække talenter og fremme innovative forretningsmodeller, blot for at nævne nogle få fordele, fortæller Louise Klüwer.
Ifølge Louise Klüwer rummer hendes nye ansvarsområde nogle spændende kontraster, som kun gør udfordringen mere interessant.
Ærligt talt ser jeg et paradoks: Handel er lig med forbrug, og forbrug er fundamentalt set ikke særlig bæredygtigt. Desuden sakker branchen bagud, når det kommer til at gøre vores grønne ambitioner til løsninger for vores kunder. Men jeg synes, det gør problemstillingen endnu mere relevant at tale ind i. Vores mål er at skabe en ny normal og inspirere til ændringer i branchen, der hvor det virkelig tæller, siger Louise Klüwer og pointerer:
Bæredygtighed bør ikke betragtes som en hindring for overskud, men snarere som en katalysator for positiv forandring og meningsfuld vækst.
Vil lede branchen
Kasper Holst, der er CEO i IMPACT Group, ser ansættelsen som et vigtigt skridt for virksomhedens ambition om at skabe mere bæredygtige handelsstrategier i danske virksomheder.
Vores beslutning om at ansætte en bæredygtighedsansvarlig handler ikke kun om at være fremadskuende. Det handler om at lede branchen i retning af en mere miljøbevidst og ansvarlig digital handelsindustri. Med Louise på holdet får vi en dedikeret konsulent for vores B2C- og B2B-kunder, der søger bæredygtige løsninger, og jeg er sikker på, at hun kan øge kvaliteten af det arbejde, vi allerede har gang i med at implementere bæredygtighedsagendaen, siger Kasper Holst, administrerende direktør hos IMPACT Commerce.
IMPACT er et skandinavisk digitalt konsulenthus, der er specialiseret inden for internethandel og arbejder med digital transformation for nogle af Europas største brands. Virksomheden blev etableret 1998 i Aarhus og har i dag mere end 400 medarbejdere på kontorer i Stockholm, København, Oslo, Lissabon, London, Beograd, Aarhus, Malmø og Odense. www.impact.dk
