27. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Julehygge på vandet: Oplev en frokostsejlads på Juleskibet Svanen

Hvert år får Juleskibet et nyt juletema, og denne sæson er ingen undtagelse. Under temaet Frosty Vintage Christmas bliver Svanen endnu en gang klædt på til jul.

Julehygge på vandet: Oplev en frokostsejlads på Juleskibet Svanen
Af: Mariam Mikha | Foto: Bao Productions

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Traditionen tro introduceres desuden en ny oplevelse. Sidste år kunne gæsterne prøve kræfter med en julet udgave af Mord Ombord – denne gang er det Frokostsejlads med lækker julemad, der er årets nyhed.

Guidede julerundfarter: Få 15% i rabat på voksenbilletter i november

For ottende år i træk stævner Juleskibet Svanen ud på guidede julerundfarter i Aarhus Havn. Her kan du opleve det juleoplyste Aarhus fra vandsiden, mens guiden ombord fortæller levende historier om både det gamle og det nye Aarhus.

I november kan du få 15% rabat på voksenbilletter, når du booker online. Rabatten fratrækkes automatisk ved booking.

Ombord er Svanen pyntet op til jul, og undervejs kan du nyde dampende gløgg og lune æbleskiver - en hyggelig sejltur, der for mange aarhusianere er blevet en fast juletradition.

Årets første julesejlads finder sted lørdag den 7. november, og sidste mulighed for at komme med ombord er den 30. december.

Oplev Jule-Mord Ombord, PubQuiz, Livemusik og Julestrik

På udvalgte dage i november og december danner Juleskibet Svanen rammen om en række særlige arrangementer, der byder på alt fra musik og mystik til quiz, strik og ølsmagning.

Fra midten af november og frem mod jul kan du på udvalgte fredage og lørdage nyde livemusik på skibet, mens Aarhus og havnen danner stemningsfulde kulisser.

Er du til mysterier, kan du prøve kræfter med Jule-Mord Ombord. Her skal du sammen med dit selskab forsøge at opklare en forbrydelse, mens Svanen sejler gennem Aarhus Havn og ud i Aarhusbugten.

Programmet byder desuden på Ølsmagning i samarbejde med ÅBEN, Luciasejlads, Julestrik og Jule-PubQuiz.

Praktisk info

Varighed: ca. 60 minutter
Pris: 170 kr. (15% i november på voksenbilletter) Børn: 75 kr. Baby 0-3 år og ledsager: Gratis.
Påstigning er ved DOKK1 (Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C).
Juleskibet Svanen har gode adgangsforhold for gangbesværede.
Booking her: https://www.aarhushavnerundfart.dk/
For yderligere information eller privat booking kontakt Aarhus Havnerundfart på tlf. 35 11 35 39 eller mail til info@fjordtours.dk.

Event Information