Vi kan tydeligt mærke, at der er flere, der bekymrer sig om udgifterne i forbindelse med drift og vedligehold ved at have bil i dag. For mange er det en af de helt store poster i budgettet, og der er flere, der gerne vil kende udgifterne så præcist som muligt. Det ønske vil vi gerne imødekomme, siger Brian Mikkelsen, der er partner og leasingrådgiver hos Forza Leasing i Tilst ved Aarhus. Vi har udviklet et unikt tiltag, hvor vi har samlet forsikring, service, reparationsaftale og vejhjælp i én pakke. Samtidig dækker pakken også udgifter ved service og vedligehold, der ellers typisk er udgifter, der vil tilfalde den enkelte kunde. Det er noget vi gør for at give større tryghed og minimere de uforudsete udgifter, forklarer Brian Mikkelsen.
Fra flirt til fast forhold
Evnen til at adaptere til markedet og kundernes behov er det, der gør, at kunderne hos Forza Leasing vender tilbage igen og igen, mener direktøren i selskabet. Fordelskonceptet skal styrke de i forvejen gode kunderelationer.En stor del af kunderne forbliver kunde hos os også ved den næste bil, hvilket understreger vigtigheden af gode kunderelationer, der skaber tryghed og tillid som udslagsgivende faktorer i den forbrugermentalitet, vi oplever i dag. Der er flere kunder, der i dag vælger os som langvarig partner frem for en kort flirt. Derfor ønsker vi også at pleje forholdet så godt som overhovedet muligt, siger Henrik Boss, der er direktør i Forza Leasing og tilføjer; Vores nye fordelsaftale er også med til at understøtte dette, og der er ingen begrænsninger på, hvor ofte man kan benytte sig af aftalen og køre bilen ind på enten et af vores egne værksteder eller hos en af vores 250 partnere i hele landet.
Flere vælger firkantet
At de mere sikre og mere firkantede løsninger blomstrer op netop nu, er ikke tilfældigt. Selvom Danmarks økonomi er i vækst, daler danskernes vurdering af både landets og deres egen økonomi. Uroligheder gør, at vi hugger bremsen i forbruget og vælger mere firkantede løsninger, forklarer forbrugerøkonom.Den usikkerhed, vi oplever nu, er gift for privatforbruget, og vi vurderer økonomien dårligt, indtil der kommer mere klarhed. Selvom realøkonomien i danskernes egne lommer er forbedret, opfatter vi det ikke og holder igen med forbruget. Vi vælger de økonomisk trygge løsninger, der er mere firkantede, men hvor udgifterne er kendt på forhånd, forklarer forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen.
