Tilbage i maj 2026 indførte Lidl faste lave priser på mere end 200 populære hverdagsvarer. Nu tager dagligvarekæden næste skridt og tilføjer over 100 nye varer til priskonceptet, hvilket svarer til mere end hver tiende vare i sortimentet. Blandt de nye varer er vaskemiddel, olivenolie, kaffe, 3-stjernet pålæg og andre hverdagsvarer, som danskerne lægger i indkøbskurven uge efter uge.
Med udvidelsen vil Lidl i Skejby gøre det endnu lettere at handle til hverdagen uden først at skulle planlægge turen efter ugens tilbudsaviser.
Det er nemmere at planlægge sine indkøb, når man ved, hvad varerne koster. Derfor er mange af mine kunder i Skejby glade for, at vi nu har faste lave priser på endnu flere af de varer, som mange kunder køber igen og igen, siger butikschef Line Skov Hansen i Lidl Skejby
60 pct. af børnefamilier finder tryghed i faste lave priser
En ny befolkningsundersøgelse fra september, foretaget af Norstat, viser at faste lave priser har betydning for, hvor danskerne handler. 55 pct. foretrækker en butik med faste lave priser frem for en butik med tilbud på udvalgte varer, som skifter efter korte perioder. Samtidig svarer 63 pct., at faste lave priser kan påvirke deres valg af dagligvarebutik.
For mange familier handler faste lave priser om mere end bare kroner og øre. Når priserne er til at regne med, bliver indkøbene mere overskuelige og hverdagen lidt lettere. Seks ud af ti børnefamilier forbinder faste lave priser med tryghed. Og det mærker de også lokalt i Lidl Skejby.
Mere end hver tiende vare i sortimentet er nu til fast lav pris. Det gør indsatsen endnu mere synlig for kunderne, både når de kigger i indkøbskurven og på bankkontoen, siger butikschef Line Skov Hansen i Lidl Skejby.
Fakta: Hvad indebærer udvidelsen?
Lidl tilføjer mere end 100 nye varer til “Nyd hver dag – til fast lav pris”. Varerne får en fast lav pris, så kunderne kan købe dem til den lave pris hver dag frem for kun i en afgrænset tilbudsperiode.
Samlet liste over alle varer til fast lav pris: Se den fulde liste over Lidls over 300 varer til fast lav pris.
Om undersøgelsen
Tallene stammer fra den nye befolkningsundersøgelse fra september 2026, foretaget af analyseinstituttet, Norstat. Undersøgelsen omfatter 2.010 voksne danskere med helt eller delvist indkøbsansvar.
-
94 pct. kender konceptet faste lave priser.
-
55 pct. foretrækker en butik med faste lave priser frem for en butik med tilbud på udvalgte varer.
-
44 pct. er trætte af at jagte tilbud i flere butikker for at kunne holde budgettet.
-
63 pct. svarer, at faste lave priser kan påvirke deres valg af dagligvarebutik.
-
40 pct. har ændret eller overvejet at ændre indkøbsvaner som følge af faste lave priser.
