Tirsdag den 9. juni samles aarhusianske mænd til en eftermiddag med fællesskab, aktiviteter, inspiration og samtaler om livet, sundheden og alt det midt imellem.
Festivalen åbnes af rådmand for Sundhed og Omsorg, Metin Lindved Aydin. Herefter kan deltagerne opleve journalist, forfatter og radiovært Anders Lund Madsen med oplægget "Man(d)ifest", hvor han med humor og skarpe observationer sætter ord på livet som mand. Senere på dagen inviterer tv kok og foredragsholder Claus Holm publikum med til foredraget "Midt i livet og lidt ude af os selv", der handler om de store og små omvæltninger, mange oplever midt i livet.
Mænds sundhed handler om meget mere end sygdom og behandling. Det handler også om fællesskaber, relationer og om at skabe steder, hvor mænd mødes, taler sammen og får inspiration til at passe bedre på sig selv siger rådmand for Sundhed og Omsorg, Metin Lindved Aydin
På festivalen kan deltagerne møde en lang række foreninger, fællesskaber og sundhedstilbud, der arbejder med mænds trivsel og livskvalitet. Der vil blandt andet være mulighed for at prøve naturtræning, SMART-træning, mande-yoga og fælleslæsning samt møde lokale fællesskaber og organisationer, der arbejder med mænds trivsel og sundhed.
Tid og sted
Tirsdag den 9. juni 2026 kl. 12.00-16.00
FolkestedetCarl Blochs Gade 288000 Aarhus C
Program
Kl. 12.00Velkomst ved rådmand Metin Lindved Aydin
Kl. 12.15Man(d)ifestAnders Lund Madsen
Kl. 13.00 - 15.30Mød foreninger, fællesskaber og sundhedstilbud for mænd
Tipi telt udenfor
Kl. 13.30 - 14.00Naturtræning
Kl. 14.00 - 14.30Fælleslæsning
Aktivitetsrum
Kl. 13.15 - 13.45SMART-træning
Kl. 14.00 - 14.30Mande-yoga
Kl. 14.30Midt i livet og lidt ude af os selvClaus Holm
Kl. 15.45Afslutning og tak for i dag
Pressen er velkommen.
