Husdyr transporteres i dag i stort omfang på tværs af landegrænser. Transporterne er omfattet af EU’s transportforordning, som fastsætter krav til, hvordan dyrene skal transporteres, og hvordan myndighederne skal kontrollere transporterne.
For dyr som grise og kreaturer gælder, at når en transport varer mere end otte timer, skal køretøjet være udstyret med sensorer, som registrerer temperaturen undervejs. Hvis myndighederne beder om det, skal transportøren efterfølgende sende de målte værdier til myndighederne.
Dette system betyder, at der findes store mængder temperaturdata fra lange grisetransporter fra Danmark og andre lande i EU. At data allerede findes, gør dem umiddelbart til en oplagt datakilde, hvis man vil sammenligne forhold på tværs af transporter, lande og år, og muligvis også til at belyse grisenes velfærd under transporten.
Forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet har derfor undersøgt, om de data, der allerede indsamles i dag, er egnede til formål som dem.
Konklusionen er, at der skal ske betydelige forbedringer i kvaliteten af de indsamlede data, før data kan anvendes i et fælles europæisk system til overvågning af dyrevelfærd.
Da man allerede har et lovgivningsmæssigt grundlag for at indsamle temperaturer fra lange transporter, så det umiddelbart ud til at være en oplagt datakilde. Men materialet viste sig at være langt mindre standardiseret, end vi havde forventet siger Mogens A. Krogh, lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, som har ledet undersøgelsen
Fra europæisk ambition til dansk virkelighed
Undersøgelsen er en del af European Partnership on Animal Health and Welfare, EUP AH&W. Det syvårige europæiske partnerskab skal styrke forskningen i husdyrsundhed og dyrevelfærd og skabe bedre muligheder for at følge udviklingen på tværs af EU.
En af ambitionerne er at etablere en europæisk platform, hvor eksisterende data om blandt andet dyrenes liv i stalden, under transport og ved slagtning kan samles og anvendes af forskere, myndigheder og andre samfundsaktører.
Det kræver imidlertid, at data fra forskellige lande og systemer er tilstrækkeligt ensartede til, at de kan sammenlignes.
Tanken om en fælles platform er grundlæggende god. Den kan give et mere løbende og systematisk billede af dyrevelfærden i Europa. Men det kræver indikatorer, som er konsistente på tværs af landegrænser siger Mogens A. Krogh, der leder Aarhus Universitets arbejde i platformsprojektet
Forskerne begyndte i Danmark, hvor myndighederne som led i den risikobaserede kontrol kan anmode om temperaturdata fra udvalgte transporter, og hvor forskerne kendte både kontrolsystemet og transportforholdene.
Mindst 40 forskellige udformninger
EksportKontrolCentret i Vejen gav forskerne adgang til 180 temperaturfiler fra 124 lange grisetransporter gennemført i fem udvalgte uger i 2023. Ugerne omfattede både varme og kolde perioder, hvor myndighedernes risikovurdering betyder, at det ofte forekommer, at transportører bliver bedt om at indsende data.
Materialet viste sig at variere markant.
Filerne havde mere end 40 forskellige kombinationer af indhold og udformning. Nogle viste detaljerede temperaturkurver, mens andre mindede mere om kasseboner fra et supermarked med rækker af tal og meget få forklaringer. Registreringerne var skrevet på seks forskellige sprog og indeholdt data fra mellem én og seks sensorer pr. køretøj.
Også intervallet mellem målingerne varierede. Nogle sensorer registrerede temperaturen med få minutters mellemrum, mens der i andre køretøjer kunne gå væsentligt længere tid eller helt mangle registreringer i flere timer.
Filerne blev modtaget som pdf-dokumenter i mange forskellige udformninger frem for som strukturerede, maskinlæsbare datasæt. Derfor kunne oplysningerne ikke umiddelbart samles og analyseres på tværs.
Det var overraskende at se, hvor forskelligt materialet så ud. Når data ikke bliver afleveret i et fælles format og med de samme grundoplysninger, er det meget vanskeligt at bruge dem til systematisk overvågning eller forskning siger Mogens A. Krogh
Sensorernes placering
Et af de største problemer var manglen på oplysninger om, hvor temperatursensorerne var placeret i køretøjerne.
For 101 af de 124 transporter var der ingen information om sensorernes placering. I de øvrige filer var placeringen kun beskrevet overordnet med betegnelser som ”øverst”, ”nederst”, ”foran” eller ”bagest”.
At placeringen ikke var beskrevet mere præcist, gør en væsentlig forskel, fordi temperaturen ikke er den samme overalt i et køretøj med flere etager og flere hundrede grise.
Tidligere forskning fra Aarhus Universitet har vist, at en sensor placeret i eller på køretøjets ydervæg især om vinteren kan registrere en betydeligt lavere temperatur end den, grisene oplever i køretøjet.
Man kan altid følge ændringer i målinger fra en sensor over tid, men hvis man ikke ved, hvor sensoren sidder, er det svært at vide, om der er tale om for eksempel minimums- eller maksimale temperaturer i køretøjet. Det gør det svært både at sammenligne målinger fra forskellige transporter og også at vurdere, hvilken temperatur grisene faktisk har været udsat for siger Mette S. Herskin, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet
Et termometer måler ikke dyrevelfærd
Selv hvis filerne var ensartede og indeholdt præcise oplysninger om sensorernes placering, ville temperaturdata alene primært kunne bruges til inspektion af, om en given temperaturgrænse er overholdt eller ej, men vil kun give begrænset viden om velfærden hos dyrene i et givet køretøj.
Temperaturmålinger kan fortælle os, om der er en risiko for varme- eller kuldestress, og i ekstreme tilfælde kan de afgjort være informative. Men de måler ikke dyrevelfærd direkte. Hvis vi vil vide, hvordan dyrene faktisk er påvirket, er vi nødt til også at se på dyrene siger Mette S. Herskin
En mere direkte vurdering af, om dyrene har været udsat for fx varmestress, kræver dyrebaserede indikatorer. Det kan være observationer af, om grisene puster eller viser andre tegn på varmebelastning. Den slags observationer er imidlertid vanskelige at foretage under transport.
Behov for fælles minimumskrav
Forskerne peger på, at fælles minimumskrav til data på tværs af EU-landene vil kunne forbedre temperaturdataenes anvendelighed. Kravene kan blandt andet omfatte sensorernes antal og placering, intervallet mellem målingerne og oplysninger om brugen af naturlig og mekanisk ventilation. Hvis data samtidig afleveres i et standardiseret, læsbart format, bliver det lettere at sammenligne og analysere dem på tværs.
Undersøgelsen viser, hvad der sker, når ambitionerne i et stort europæisk samarbejde som EUP AH&W møder de data, der findes i praksis. Data bliver allerede indsamlet, men der er et betydeligt arbejde foran os, hvis de skal kunne bruges til fælles overvågning af dyrevelfærd i Europa. Det handler både om at standardisere indsamlingen og om at gøre det klart, hvad temperaturdata faktisk kan fortælle om dyrenes velfærd, og hvad de ikke kan siger Mogens A. Krogh
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er udført af Mette S. Herskin, Elisabeth Toft-Petersen og Mogens A. Krogh fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.
Forskerne gennemgik 180 temperaturfiler, som repræsenterede 124 lange grisetransporter i fem udvalgte uger i 2023. Undersøgelsen omfattede kvaliteten og anvendeligheden af de indrapporterede data. Den undersøgte ikke, hvordan myndighederne efterfølgende behandlede oplysningerne eller reagerede på eventuelle overskridelser.
Studiet er medfinansieret af EU’s Horizon Europe-program gennem European Partnership on Animal Health and Welfare, EUP AH&W.
Den videnskabelige artikel er udgivet i Frontiers in Animal Science. Find den her.
