20. november 2026

|

Pressemeddelelse

Nye kvælstoftal bør få politikerne til at se på andre forureningskilder

En regnefejl har skabt et nyt hul i regeringens kvælstofplaner. Men ifølge FødevareDanmark bør politikerne slå bak og se på det samlede billede, før landbruget pålægges yderligere krav. Det gælder både naturens kvælstofbidrag og udledningerne fra landets kloakker.

Nye kvælstoftal bør få politikerne til at se på andre forureningskilder
Af: FødevareDanmark | Foto: FødevareDanmark/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En regnefejl hos Aarhus Universitet har ændret forudsætningerne for den nye kvælstofregulering, der træder i kraft 1. januar 2027.

Ifølge TV 2’s oplysninger betyder de korrigerede beregninger, at regeringens udestående reduktionsbehov frem mod 2030 er vokset fra 4.900 til 7.200 ton kvælstof om året.

Det får flere politikere og miljøorganisationer til at kræve yderligere indgreb over for landbruget. Men den tilgang møder nu kritik fra FødevareDanmark.

Hver gang der dukker nye tal op, lyder svaret, at landbruget skal reguleres endnu hårdere. Men hvis vi vil have livet tilbage i vores fjorde, er vi nødt til at se på det samlede billede. Vi kan ikke blive ved med at skrue på den samme knap. Der er andre forureningskilder, som vi også skal have langt bedre styr på siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark

Hvorfor trivedes ålegræsset i år 1900?

FødevareDanmark har gennem den seneste tid rejst en række spørgsmål om det videnskabelige grundlag for kvælstofreguleringen.

Organisationen har blandt andet undersøgt de 19 naturvandløb, der indgår i beregningerne af den naturlige kvælstofbelastning. Ifølge FødevareDanmark afspejler vandløbenes oplande ikke i tilstrækkelig grad de frugtbare jordtyper, som en stor del af dansk landbrug ligger på.

Samtidig peger FødevareDanmark på et spørgsmål, som også undrede et internationalt ekspertpanel i 2023. Hvis der allerede omkring år 1900 blev tilført relativt store mængder kvælstof fra land, hvordan kunne ålegræsset så trives på betydelige vanddybder?

Det spørgsmål mangler vi fortsat et svar på. Ikke mindst fordi forskerne i 2020 anbefalede at ændre grundlaget for at fastsætte, hvor mange alger der naturligt bør være i vandet. I stedet for beregningerne af kvælstoftilførslen omkring år 1900 ville man bruge målinger fra 19 vandløb med overvejende næringsfattige oplande. Men hvorfor skulle de give et retvisende billede af naturens kvælstofbidrag fra den frugtbare danske landbrugsjord, spørger Leif Wilson Laustsen.

Kloakudledninger skal frem i lyset

I stedet for automatisk at skærpe kravene til landbruget efterlyser FødevareDanmark større opmærksomhed på udledninger fra kloakker og renseanlæg. En gennemgang af indberetninger til Miljøstyrelsens spildevandsdatabase PULS viser store forskelle mellem tidligere beregninger og nyere målinger med flowmålere.

I Randers blev overløbet fra et konkret udledningssted opgjort til godt 25.000 kubikmeter i 2022. Året efter, hvor man begyndte at måle med flowmåler, lød tallet på knap 306.000 kubikmeter.

På Skive Renseanlæg begyndte man i 2023 at måle mængden af spildevand, der blev ledt uden om renseprocessen. Målingerne viste over 1,1 millioner kubikmeter om året i både 2023 og 2024. Før da var der ikke indberettet nogen mængder for denne udledning.

Spildevand kan desuden indeholde både kvælstof, fosfor, organisk stof, medicinrester og andre miljøfarlige stoffer. Derfor efterlyser FødevareDanmark både flowmålere på landets overløb og bedre dokumentation af, hvad spildevandet indeholder.

Når vi ser på det samlede billede, er der så mange ubesvarede spørgsmål, at politikerne bør slå bak. Vi skal selvfølgelig gøre noget ved vores vandmiljø, men vi skal være sikre på, at vi sætter ind de rigtige steder. Det kræver, at vi får styr på både naturens kvælstofbidrag og udledningerne fra vores kloakker siger Leif Wilson Laustsen

FødevareDanmark fastholder derfor sit krav om at sætte den nye kvælstofregulering på pause, indtil der er gennemført en uvildig juridisk og videnskabelig undersøgelse af lovgivningens faglige grundlag.

Nøgleord
Klima & miljøPolitikTeknologi & videnskab
Event Information