Hvad spiser vi? Hvordan optager kroppen næringsstoffer? Og kan nye teknologier gøre os bedre til at måle, hvad maden gør ved vores krop?
Det er nogle af de spørgsmål, forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet skal arbejde sammen om i det nye forskningsprogram Fødevarer, Ernæring og sundt liv.
Programmet starter i oktober 2026 og løber frem til udgangen af 2029. Ambitionen er at samle stærke miljøer inden for blandt andet ernæring, klinisk forskning, folkesundhed, fødevarer og teknologi og skabe flere samarbejder på tværs af fakulteterne.
Professor Christina C. Dahm fra Institut for Folkesundhed er en af programmets fire programledere.
Vi har allerede stærke faglige miljøer på området, men der er meget at hente ved at koble dem tættere sammen. Jeg håber og tror på, at programmet kan styrke de samarbejder, vi har, sætte nye i gang og skabe plads til nye projekter og forskertalenter siger hun
Bygger videre på stærke miljøer
Forskningsprogrammet bygger blandt andet videre på samarbejder og erfaringer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets eksisterende forskningsnetværk The Food and Nutrition Network. Men netværket og det nye forskningsprogram er to forskellige initiativer.
Fødevarer, Ernæring og sundt liv får sit eget budget, sin egen organisering og konkrete forskningsaktiviteter frem til 2029.
Programmet skal koble Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets styrker inden for kost, ernæring og sundhed med Faculty of Technical Sciences kompetencer inden for blandt andet fødevarer, analysemetoder og teknologi.
Fra kostvaner til kroppens reaktion
Programmet tager afsæt i tre arbejdspakker, der hænger tæt sammen.
Den første skal etablere en kohorte på 500 personer fra Aarhus-området med forskellige kostmønstre. Den anden undersøger, hvordan kroppen fordøjer, optager og udnytter næringsstoffer, mens den tredje ser på kostens biologiske effekter og udvikler nye metoder til at måle dem.
Klinisk professor Christian Lodberg Hvas fra Institut for Klinisk Medicin er en af de fire programledere og kontaktperson for den arbejdspakke, der undersøger optagelse og udnyttelse af næringsstoffer.
Vi kan rigtig meget i de forskellige forskningsgrupper, og vi skal lære hinanden bedre at kende. De tre arbejdspakker skal tale sammen siger han
Et af de områder, forskerne skal blive klogere på, er, hvorfor mennesker kan have forskellige ernæringsbehov.
Mange patienter, og også mange raske, har særlige ernæringsbehov. Ernæring er ikke one size fits all. Der er nogle generelle råd, som er gode for langt de fleste, men vi skal blive bedre til at nuancere vores viden, så vi også kan hjælpe dem, der har brug for noget andet siger Christian Lodberg Hvas
Professor og overlæge Søren Gregersen fra Institut for Klinisk Medicin og Steno Diabetes Center Aarhus er ligeledes programleder og kontaktperson for arbejdspakken om kostens biologiske effekter.
Vi vil både blive klogere på, hvordan kosten påvirker vores metaboliske sundhed, og udvikle bedre metoder til at måle effekterne. Det kan bringe os tættere på, hvad der faktisk sker i kroppen, når vi for eksempel ændrer vores kost i retning af mere plantebaseret med sunde bioaktive stoffer siger han
Samarbejdet skal skabe nye idéer
Den fjerde programleder er professor Jette Feveile Young fra Institut for Fødevarer på Faculty of Technical Sciences. Hun er fakultetets kontaktperson på tværs af alle tre arbejdspakker.
For hende ligger en vigtig del af potentialet i, at forskere på tværs af fakulteterne lærer hinandens metoder og problemstillinger bedre at kende.
Først når vi forstår hinanden, kan vi skrue de helt rigtige projekter sammen. Når vi får mulighed for at starte nye samarbejder, opstår der typisk flere idéer, nye vinkler og dybere indsigt siger Jette Feveile Young
4,8 millioner kroner af programmets samlede budget er afsat til Seed and Synergy funding. Her kan forskere fra de to fakulteter søge penge til nye projekter, og samarbejder på tværs bliver prioriteret. Der kommer ansøgningsrunder i 2027 og 2028.
På længere sigt skal forskningsprogrammet danne afsæt for større eksterne forskningsbevillinger og nye satsninger på ernæringsområdet.
Det er en kæmpe anerkendelse af potentialet i forskningsområdet, at fakulteterne prioriterer det på den her måde. Det giver os mulighed for at afprøve nye idéer og samarbejder, som kan blive startskuddet til større projekter og ansøgninger i fremtiden siger Christina C. Dahm
Om Fødevarer, Ernæring og sundt liv:
- Forskningsprogrammet løber fra 1. oktober 2026 til 31. december 2029 og har et samlet budget på cirka 16,4 millioner kroner fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets og Faculty of Technical Sciences strategiske midler.
- Programmet består af tre arbejdspakker: Ernæringskohorte, Nutrient kinetics og Biological effects of nutrition. Professor Christina C. Dahm, klinisk professor Christian Lodberg Hvas og klinisk professor Søren Gregersen er kontaktpersoner på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet for hver sin arbejdspakke, mens professor Jette Feveile Young er Faculty of Technical Sciences kontaktperson på tværs af alle tre.
- Hver arbejdspakke ledes af en forsker fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med en co-lead fra Faculty of Technical Sciences.Ernæringskohorte: Daniel Borch Ibsen og Hanne Christine BertramNutrient kinetics: Charlotte Lock Rud og Jan Værum NørgaardBiological effects of nutrition: Fredrik Drews Mellbye og Simon Lind Kappel
- Der er afsat 4,8 millioner kroner til Seed and Synergy-projekter med ansøgningsrunder i 2027 og 2028. Ambitionen er, at programmet skal danne grundlag for større eksternt finansierede projekter og nye satsninger på ernæringsområdet.
