Vi har glædet os til denne dag, hvor vi kan vise de nye rammer frem og fortælle om alt det, de unge kan se frem til. Mange oplever, at overgangen til voksenlivet er svær og ensom. Udsigten skal være et sted, hvor man kan få hjælp til det praktiske, finde et fællesskab og opdage, at man ikke står alene, siger Sanne Kjellow, som er projektleder for Udsigten Aarhus.
Gratis støtte og fællesskaber
Udsigten Aarhus henvender sig til unge, der har brug for støtte til at finde fodfæste i voksenlivet. Her kan man få hjælp til fx MitID og jobansøgninger, deltage i fællesspisning og sociale aktiviteter eller bare mødes med andre i samme situation. Allerede to dage efter indvielsen, onsdag den 29. oktober, åbner Udsigten officielt dørene for de unge, som kan begynde at bruge tilbuddet.Det vigtigste er, at de unge oplever, at de hører til. At de kan spejle sig i andre, blive mødt i øjenhøjde og få troen på, at de kan mestre livet skridt for skridt, fortæller Sanne Kjellow.Projektet er muliggjort med støtte fra Det Obelske Familiefond.
