28. september 2026

|

Pressemeddelelse

Oplev Årets Pressefoto på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus

Se tilbage på de mest bemærkelsesværdige øjeblikke i 2025, når de stærkeste fotografier fra Årets Pressefoto 2025 udstilles på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.

Oplev Årets Pressefoto på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus
Af: Det Kgl. Bibliotek | Foto: Oscar Scott Carl, Sermitsiaq/Årets Pressefoto/Pressefotografforbundet navn- efternavn/ Årets Pressefoto 2025/ Pressefotografforbundet). Billederne må ikke overdrages til 3. part

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Den årlige prisuddeling Årets Pressefoto hædrer pressefotografiets kunst og historiefortælling, og nu bliver det muligt at opleve de bedste pletskud fra 2025 i udstillingen Årets Pressefoto 2025 på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus. Bag Årets Pressefoto står Pressefotografforbundet, som hvert år nedsætter en jury, der udpeger fotokonkurrencens vindere i mere end 10 kategorier.

Lørdag 10. oktober åbner udstillingen Årets Pressefoto 2025 i Bibliotekshaven på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus. I udstillingen vises nominerede og vinderfotografier fra konkurrencen Årets Pressefoto 2025, herunder årets to store titler: Årets Pressefoto 2025 for ”Grønland til salg” af Oscar Scott Carl, Sermitsiaq, og Årets Pressefotograf 2025 Mads Nissen, Politiken.

Genoplev året 2025 gennem pressefotografiets linse og nyd Bibliotekshavens smukke omgivelser, når udstillingen åbner på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus. Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid frem til lørdag 7. november.

Vinder af Årets Pressefoto 2025: ”GRØNLAND TIL SALG”

Fotograf Oscar Scott Carl, Sermitsiaq, vandt prisen for Årets Pressefoto 2025 med fotografiet ”Grønland til salg”. Fotoet portrætterer den grønlandske demonstration mod den amerikanske præsident Trumps ønske om at overtage Grønland. Demonstrationen er den største i Grønlands historie og fandt sted 15. marts 2025. I sin begrundelse for kåringen af ”Grønland til salg” som Årets Pressefoto 2025 udtaler juryen:

Der er kun grønlandske flag, og det er som om, at folket er en forlængelse af fjeldet i baggrunden og med stolthed og værdighed viser deres stemme for Grønland: Vi er Grønland, vi er ikke Danmark eller USA. Det er supergodt. De er meget sig selv, og der er noget folkeligt over det, ikke mindst at alle tager billeder på kryds og tværs. Samtidig er lyset og farverne meget grønlandske.

Oplev ”Grønland til salg”, når Årets Pressefoto 2025 udstilles på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Pressefotografforbundet, som organiserer Årets Pressefoto.

Praktisk information

Årets Pressefoto 2025 udstilles i Bibliotekshaven på 1. sal på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, Victor Albecks vej 1, 8000 Aarhus C.

Udstillingen kan opleves fra lørdag 10. oktober-lørdag 7. november i bibliotekets åbningstid.

Fri entré.

Nøgleord
KulturPolitik
Event Information