Det er en opsigtsvækkende indrømmelse, som forskningsprofessor Brian Kronvang fra Aarhus Universitet nu kommer med i branchemediet Effektivt Landbrug.
Sådan lyder vurderingen fra Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, efter professoren har udtalt, at han ikke kan afvise, at naturens kvælstofbidrag er blevet undervurderet.
Udtalelsen kommer, efter at FødevareDanmark i sidste uge kritiserede, at beregningerne af naturens kvælstofudvaskning bygger på målinger fra 19 vandløb, som ikke repræsenterer den natur, der på længere sigt vil opstå, når landbrugsjord tages ud af drift og udvikler sig til urørt skov.
Det er en kæmpe indrømmelse. Vi taler om en af de forskere, der selv var med til at skabe grundlaget for beregningerne af naturens kvælstofudvaskning. Når han ikke vil afvise, at naturens bidrag kan være undervurderet, rejser det efter vores opfattelse alvorlig tvivl om beregningsgrundlaget. For hvis naturen udleder mere kvælstof, end vi hidtil har regnet med, hvad betyder det så for vores forståelse af landbrugets andel af belastningen? Det er vi nødt til at få undersøgt til bunds siger Leif Wilson Laustsen
Endnu en professor rejser spørgsmål
Udmeldingen kommer efter, at professor i skovøkologi Per Gundersen fra Københavns Universitet også har åbnet for, at urørt skov på tidligere landbrugsjord på langt sigt kan udvaske væsentligt mere kvælstof end hidtil antaget.
I Effektivt Landbrug peger han på en mulig udvaskning på 15-20 kg kvælstof pr. hektar om året. Det er betydeligt mere end de 8 kg, han tidligere har fremhævet over for TjekDet.dk og TV 2.
Efter flere ugers debat i medierne har Per Gundersen nu åbnet for, at urørt skov kan udvaske langt mere kvælstof end hidtil antaget. Og nu afviser Brian Kronvang heller ikke, at naturens bidrag kan være undervurderet. Det rejser grundlæggende spørgsmål om, hvor sikre kvælstofberegningerne egentlig er, og hvor stor en del af belastningen vi kan tilskrive landbruget siger Leif Wilson Laustsen
Nye undersøgelser skal fokusere på den rigtige natur
Brian Kronvang siger til Effektivt Landbrug, at det vil være oplagt at genbesøge de 19 vandløbs oplande for at undersøge udviklingen siden de oprindelige målinger.
Men ifølge FødevareDanmark løser det ikke det grundlæggende problem med undersøgelserne og den måde, de efterfølgende er blevet brugt på.
Organisationen peger på EU’s vejledningsdokument Guidance No. 5, der anbefaler at tage udgangspunkt i områder med ingen eller meget begrænset menneskelig påvirkning, når naturens referenceforhold skal fastlægges. FødevareDanmark mener, at det rejser både faglige og retlige spørgsmål, når målinger fra områder uden gammel urørt skov bruges som grundlag for at beregne naturens kvælstofbidrag.
Det er positivt, at Brian Kronvang vil undersøge sagen nærmere. Men hvad hjælper det at vende tilbage til de samme 19 vandløb, når de ikke repræsenterer den natur, vores landbrugsjord skal udvikle sig til? Selv områderne med frugtbar jord er præget af skovhugst og dermed menneskelig påvirkning. Det mener vi strider mod princippet i EUs vejledning, siger Leif Wilson Laustsen og fortsætter:
Vi skal ikke blive ved med at undersøge den forkerte natur. Vi skal måle kvælstofudvaskningen fra gammel urørt skov på frugtbar jord og undersøge, hvad der sker, når landbrugsjord udvikler sig til urørt skov. Det er den viden, vi mangler, før vi træffer vidtgående beslutninger om at tage landbrugsjord ud af drift, siger han.
