Mere regional cykelinfrastruktur er en virkelig god investering særligt for staten, viser en ny ex post-samfundsøkonomisk analyse af de første 16 etablerede supercykelstier. De har en intern rente på 17 %, hvilket over en 50-årig periode giver et samfundsøkonomisk overskud på 6 mia. kr. Og en stor del af de gevinster tilfalder staten, mens kommunerne samlet set over samme periode ender med en regning på 0,3 mia. kr.
Når vi bygger supercykelstier, afholder kommunerne 56 % af anlægsomkostningerne og 98 % af drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. Det betyder, at vi kommuner samlet set mister penge på at investere i regional cykelinfrastruktur. Staten derimod høster en væsentlig del af gevinsterne, fordi flere cyklister giver bedre sundhed, og det er godt for samfundsøkonomien. Så vi har en god grund til at ønske, at staten kommer mere på banen – også økonomisk siger Michael Fenger, borgmester i Gentofte Kommune
Ikke kun et hovedstadsprojekt
Den samfundsøkonomiske analyse har også beskrevet effekterne af den kommende supercykelsti, Hornsletruten, mellem Aarhus og Hornslet. Og her er det samfundsøkonomiske afkast estimeret til hele 27 %, hvilket er væsentligt højere end de ca. 3,2 %, der er skæringspunktet, hvor gevinster og omkostninger balancerer.
Cykelinfrastrukturprojekter har en udpræget god samfundsøkonomi med et højt afkast mod en lav investering. Faktisk er cykelprojekter ofte bedre end andre planlagte transportinvesteringer, bedømt ud fra de klassiske samfundsøkonomiske kriterier. Og det gælder både supercykelstierne i hovedstaden, og supercykelstierne i Region Midtjylland siger Anders Fjendbo Jensen, lektor på DTU, og fortsætter:
Med andre ord, behøver cykling ikke særbehandling. Men lige nu får cykelinfrastruktur ikke engang samme behandling som anden infrastruktur. Der er behov for bedre data og analysemetoder til at dokumentere effekterne af supercykelstier og andre cykelprojekter. Uden et stærkt analysegrundlag er det vanskeligere både at planlægge relevante projekter og at opnå finansiering til dem siger Anders Fjendbo Jensen
En nødvendig og virkelig god investering
De stærke samfundsøkonomiske resultater peger ikke kun på værdien af de allerede etablerede supercykelstier. De understreger også behovet for at fortsætte investeringerne i den regionale cykelinfrastruktur.
I dag tager én ud af fem danskere cyklen til arbejde. Men der er potentiale til mere. Og ifølge en tværgående analyse af mobiliteten i hovedstaden i 2035, er der er også behov for at flytte flere over på cyklen, hvis trafikken ikke skal sande helt til i fremtiden.
Frem mod 2035 kan vi forvente en stigning i det samlede antal daglige ture på 8 % i hovedstadsregionen. Det svarer til ca. 800.000 flere ture om dagen. Og det er helt tydeligt, at vi har brug for de tværkommunale supercykelstiforbindelser for at få trafikken til at glide. Derfor er ville det klæde staten at tage en aktiv rolle i at sikre den regionale cykelinfrastruktur, så det ikke er op til kommunerne alene siger Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden
Fælles deklaration til staten
På den baggrund opfordrer kommunerne bag Supercykelstisamarbejdet staten til at tage et større ansvar for den regionale cykelinfrastruktur.
Anerkend og prioriter cyklens afgørende rolle i regional og national transportplanlægning og understøt tværkommunale og regionale cykelsamarbejder økonomisk. Sådan lyder de to anbefalinger fra de 27 kommuner i Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen. Anbefalingerne er overleveret i en fælles deklaration, som samarbejdet har sendt sammen med KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden til by-, land- og transportminister, Signe Munk med et ønske om et stærkere samarbejde.
Deklarationen er en opfordring til at styrke det statslige ansvar for cykelfremme i Danmark, så kommunerne ikke står alene med den regionale og nationale cykelplanlægning.
Supercykelstierne er et resultat af, at vi kommuner har prioriteret at arbejde sammen om at planlægge og etablere tværkommunale cykelforbindelser og dermed sikre den regionale cykelinfrastruktur. Men sådan er der jo ingen anden regional infrastruktur, der planlægges. Derfor er vores ønske til vores nye transportminister, at man fra statens side anerkender cyklens rolle i transportplanlægningen og tager et statsligt ansvar for at sikre den regionale cykelinfrastruktur siger Line Barfod, klima-, miljø- og teknikborgmester i Københavns Kommune
FAKTA OM SUPERCYKELSTIERNE
Supercykelstierne i Region Hovedstaden er et samarbejde mellem 27 kommuner om at skabe sammenhængende cykelinfrastruktur på tværs af kommunegrænserne i hele regionen. Supercykelstierne forbinder land og by og skal gøre det let, fleksibelt og trygt at vælge cyklen til og fra arbejde.
- I 2026 har Supercykelstisamarbejdet 268 km etableret supercykelsti fordelt på 17 ruter, der forbinder 21 af samarbejdets 27 kommuner. Visionen er over 850 km supercykelsti på flere end 60 ruter i 2045.
- De første 16 supercykelstier har en intern rente på 17 %, hvilket giver et samfundsøkonomisk afkast på 6 mia. kr. over en 50-årig periode. Det gør supercykelstierne er ét af Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter. Størstedelen de samfundsøkonomiske gevinster tilfalder staten. Den ex post samfundsøkonomiske analyse findes i links.
- I gennemsnit er cykeltrafikken på de 16 supercykelstier steget med 52 %, fra før ruterne blev etableret til et år efter ruternes åbning. Derefter stiger cykeltrafikken i gennemsnit 6 % om året.
- 40 % af dem, der er helt nye cyklister, tog før bilen.
- Den gennemsnitlige turlængde på supercykelstierne er 12 km pr. tur. 55 % af borgerne i Region Hovedstaden har 10 km eller derunder til sin arbejdsplads.
- Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen er sammen med KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden afsender på en deklaration med to anbefalinger til at sikre og styrke den regionale og nationale cykelfremmeindsats i Danmark. Findes i links.
- Den tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet, gennemført i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden og Københavns Kommune i 2024 og 2025, kan findes i links.
