Efter at Danmark blev ramt af adskillige cyberangreb i starten af året, står det klart, at cybersikkerhed er
vigtigere end nogensinde. Tidligere chef for PET og FE, Lars Findsen, giver her sine fem bedste råd til at
sikre ens virksomhed mod cyberangreb.
Flere virksomheder i Danmark har i de seneste måneder været hårdt ramt af organiserede cyberangreb.
Københavns Lufthavn, Trafikstyrelsen, Movia samt en lang række kommuner er blandt nogle af dem, som har
måttet se til, imens deres hjemmesider har været lukket ned som et resultat af massive cyberangreb.
Angrebene har skabt stor bekymring blandt virksomheder og kommuner og har samtidig været med til at
understrege, hvor vigtigt det er med effektiv cybersikkerhed.
- Cyberangreb kan selvsagt være forskelligt motiveret. Det kan være spionage, chikane og aktivisme mv., og så er der berigelse. Og det sidste ér det mest udbredte. Og her skal man gøre sig helt klart, at særligt cyberkriminelle er lige så opportunistiske som simple indbrudstyve. Det er business for dem, så de er
omkostningsbevidste. Derfor går de også efter de virksomheder, som er svagest beskyttede. Så hvis din
virksomhed er dårligere beskyttet end de andre virksomheder, er du langt mere udsat for, at det netop er din
virksomhed, der bliver ramt. Og det kan blive rigtig dyrt, både for pengepungen – men også for ens renommé,
siger tidligere chef for PET og FE, Lars Findsen.
Han kommer i samme ombæring med fem gode råd, der kan guide virksomheder i retning af en mere robust
cybersikkerhedsstrategi.
1. Virksomhedens ledelse og bestyrelse skal sørge for at få talt om cybertruslen og dens betydning for
virksomheden. Det er ikke nok bare at gøre én gang, det er noget, der skal ske løbende.
2. Det er afgørende at få gjort sig helt klart, hvilke systemer og data, der er forretningskritiske. Altså
hvilke, der har den største indvirkning på virksomhedens kerneaktiviteter, kundeservice, indtjening og
omdømme, så man bedst kan prioritere sine ressourcer.
3. Bestyrelsen/ledelsen skal få afklaret og fastlagt virksomhedens risikovillighed. På den måde kan man
balancere mellem at forfølge muligheder og minimere potentielle trusler.
4. Der skal investeres i og iværksættes de nødvendige risiko-reducerende tiltag i virksomheden. Det er
afgørende, da det hjælper med at beskytte virksomheden mod potentielle tab eller skader ved et angreb.
5. Ledelsen og organisationen skal holdes ansvarlige for at få gennemført de nødvendige tiltag, og sørge for
at opretholde løbende rapportering på implementering af tiltagene.
Lars Findsen forklarer, at der blandt virksomheder er en tendens til, at ansvaret for cybersikkerheden ligger for langt nede i organisationen. Det er en klar indikation på, at det ikke bliver prioriteret tilstrækkeligt i bestyrelsen og/eller den øverste ledelse, mener han.
Og det er noget CEO i Board Education Peter Agergaard kan nikke genkendende til.
- Den seneste bølge af cyberangreb understreger behovet for, at virksomhedsledere forstår, at cybersikkerhed ikke er en IT-opgave alene, men en integreret del af virksomhedens overlevelsesstrategi, siger han.
Det skærpede fokus på cybersikkerhed og geopolitik understreger vigtigheden af en proaktiv tilgang, hvor
ledelsesansvaret for cybersikkerhed ikke blot er en teknisk udfordring, men en strategisk nødvendighed.
Cybersikkerhed bliver således en ny compliance-disciplin på linje med GDPR og ESG.
Board Education afholder løbende kurser om cybersikkerhed. Det næste finder sted d. 12. juni i Aarhus, hvor
både Lars Findsen samt senioranalytiker hos Tænketanken Europa Jacob Kaarsbo er med som oplægsholdere.
Om Board Education
Board Education ApS tilbyder bestyrelsesuddannelser og sparring til både erfarne og mindre erfarne
bestyrelsesmedlemmer samt personer, der har interesse i at arbejde med bestyrelsesarbejde. Vores
bestyrelsesuddannelser har eksisteret i mere end 20 år, og der er mere end 1.500 personer, der har gennemført vores uddannelser. Vi har fokus på livslang bestyrelseslæring, hvor vi som supplement til vores uddannelser sikrer vores kursister en løbende opdatering på relevant forretningskritisk bestyrelsesviden via vores nyetablerede alumni og masterclasses i Cybersikkerhed og Geopolitik samt ESG.
Vi har fokus på det aktive og værdiskabende bestyrelsesarbejde, og hvordan man som bestyrelsesmedlem/-
leder udvikler sin identitet og kompetencer, der matcher virksomhedernes behov. Uddannelsesdeltagerne
kommer bredt fra det danske erhvervsliv samt offentlige virksomheder. Derudover laver Board Education ApS
professionel bestyrelsesrekruttering, hvor vi hjælper SMV’er med at finde relevante kandidater.
