Aarhus Airport fortsætter den positive udvikling i passagertallene. August bliver endnu en måned med tocifret vækst og afslutningen på en sommer, hvor et stigende antal midt- og østjyder valgte den nærmeste og mest effektive vej fra regionen og ud i verden - samtidig med at flere internationale rejsende fandt vej til Aarhus og resten af regionen. Og nu, mens efteråret officielt har meldt sin ankomst, giver det tætte samarbejde med SAS og den øgede frekvens til København nu midt- og østjydernes rejselyst endnu mere luft under vingerne.
”Rejselysten til og fra Midt- og Østjylland er fortsat stærk. Når flere vælger at rejse til eller fra Aarhus Airport, viser det, at nærhed, gode forbindelser og et stærkt udvalg af rejsemuligheder betyder noget for de rejsende. Det er gode nyheder for de rejsende, at SAS øger kapaciteten fra Aarhus Airport. Vi har lyttet til de rejsendes behov, og vores ruteudviklingsteam har arbejdet målrettet sammen med SAS for at skabe endnu bedre forbindelser ud i verden. Den øgede kapacitet er vigtig for vores business- og faste rejsende, men giver samtidig også fritidsrejsende endnu bedre muligheder for at opleve verden med start i Aarhus Airport.”
Lotta Sandsgaard, administrerende direktør, Aarhus Airport
Med en ekstra daglig afgang bliver det nu endnu nemmere for de mange erhvervs- og fritidsrejsende, der benytter ruten, at komme til København på knap 35 minutter - eller rejse videre ud i verden via SAS’ voksende netværk. Den øgede frekvens kommer på baggrund af en positiv udvikling i indenrigstrafikken fra Aarhus Airport. Samtidig er andelen af rejsende, der flyver videre fra Aarhus via København, vokset støt i takt med, at SAS har udvidet sit rutenetværk. Med én samlet billet og ét enkelt stop i København kan rejsende blandt andet komme tættere på Mumbai, Marrakesh, Fuerteventura, Gran Canaria og Thailand denne vinter.
Det gælder også rejser med en række af SAS’ samarbejdspartnere, hvor blandt andre Singapore Airlines, Etihad Airways, Qatar Airways, TAP Air Portugal, Air France, KLM, Delta og Air Greenland tilbyder daglige forbindelser via København til alle verdenshjørner. Senest har SAS også udvidet sit codeshare-samarbejde med Vietnam Airlines og Aeromexico. Det bringer blandt andet Ho Chi Minh City tættere på Aarhus Airport via et enkelt stop i København. Samarbejdet med Aeromexico giver tilsvarende adgang til Mexico City og andre mexicanske destinationer på én samlet billet via SAS’ og Aeromexicos netværk.
”We are pleased to see the continued positive development in demand and passenger traffic between Aarhus and Copenhagen. With additional capacity coming to the route shortly, we look forward to welcoming even more passengers and connecting travelers via Copenhagen to the growing SAS network across Scandinavia, Europe and beyond. And with SAS Holidays now available in Denmark, travelers from Aarhus also have more opportunities to plan and book their holiday with SAS.”
Henrik Winell, Vice President Network, SAS
Nye destinationer og stærkere forbindelser åbner flere muligheder
Også næste års sommerprogram tegner allerede nu til at blive stærkt. Senest er charterruterne til Karpathos og Ioannina i Grækenland blevet lanceret. De nye destinationer tilføjes til et allerede bredt charterprogram og giver endnu flere muligheder for at rejse direkte fra Aarhus Airport til populære feriedestinationer. Samtidig betyder den øgede frekvens med SAS, at udbuddet fra Aarhus Airport ikke alene vokser gennem nye destinationer. Mere kapacitet og stærkere forbindelser giver både erhvervs- og fritidsrejsende flere valgmuligheder og bedre adgang til destinationer, der ligger længere væk.
”Vi ser allerede nu, at 2027 tegner til at blive en rejsesæson med god aktivitet. Når rejsearrangørerne lancerer nye destinationer, samtidig med at vores eksisterende forbindelser styrkes, får midt- og østjyderne flere muligheder for at vælge Aarhus Airport. Det er netop den udvikling, vi arbejder for: At man kan starte sin rejse tæt på hjemmet og samtidig have hele verden som destination.”
Lotta Sandsgaard, administrerende direktør, Aarhus Airport
Resultaterne leveres i forlængelse af syv vækstmåneder i 2026. Ved udgangen af august 2026 leverer lufthavnen en samlet passagervækst på 24,4% sammenlignet med august 2025. I august 2026 rejste 69.680 passagerer fra Aarhus Airport mod 56.030 i august 2025. År til dato betyder det en samlet passagervækst på 17,9%.
