Skip to main content

Forbrugerombudsmandens inviterer til informationsmøder i maj

Forbrugerombudsmanden inviterer til informationsmøder i Aalborg, Odense, Aarhus og København, hvor emnerne vil være markedsføring med miljøudsagn, prismarkedsføring, parkering og forbrugerkreditaftaler. Arrangementerne er gratis og finder sted i maj.

Af: Forbrugerombudsmanden | Foto: Forbrugerombudsmanden
PRESSEMEDDELELSE

Forbrugerombudsmanden holder informationsmøder i Aalborg, Odense, Aarhus og København om emnerne: markedsføring med brug af udsagn om bæredygtighed, miljø og klima, prismarkedsføring, parkering (regler om parkering på private parkeringspladser) og forbrugerkreditaftaler.

Informationsmødet retter sig navnlig til personer, der har med marketing at gøre, ejere/ledere samt advokater/jurister, men alle er meget velkomne.

Informationsmøderne finder sted:

Program

Programpunkterne er ens for alle informationsmøderne og forventes at vare ca. 3 timer i alt inkl. pauser.

  1. Velkomst og kort introduktion til Forbrugerombudsmanden (15 minutter)
  2. Virksomheders brug af udsagn om bæredygtighed, miljø og klima (45 minutter)
  3. Prismarkedsføring (45 minutter)
  4. Parkering (regler om parkering på private parkeringspladser) og forbrugerkreditaftaler (45 minutter)

Oplægsholderne er forbrugerombudsmand Torben Jensen og medarbejdere hos Forbrugerombudsmanden. Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs eller i pauserne.

Der vil være 10 minutters pause mellem programpunkt 2 og 3 samt programpunkt 3 og 4, så det er muligt at deltage i dele af programmet.

Tilmelding

Det er gratis at deltage.

Frist for tilmelding er tre dage før de enkelte arrangementer finder sted.

Møderne bliver ikke live-streamet.

Via din tilmelding behandler vi personoplysninger om dig i form af navn og mailadresse med det formål at afholde arrangementet.

Du kan læse mere om vores behandling af personoplysninger her

Information
Dato 15/05/2025 13:00 - 15/05/2025 16:00
Arrangør Forbrugerombudsmanden
Adresse Bartholins Alle 16
Postnummer 8000
By Aarhus
Pris 0,-