Skip to main content

Hjertemeditation hos Terapi & Selvudvikling

Den 16. september kan man finde ro og nærvær gennem hjertemeditation i små grupper hos Terapi & Selvudvikling.

Af: Andreas Hjort | Foto: Terapi & Selvudvikling

Tirsdag den 16. september kl. 19-21 inviterer Terapi & Selvudvikling til en aften med hjertemeditation. Aftenen ledes af psykoterapeut, parterapeut og cand.mag. Inge Lise Hamilton, som gennem mange år har arbejdet med at støtte mennesker i personlig og relationel udvikling.

Et trygt rum

Meditationen foregår i en lille gruppe på 3-5 deltagere, hvilket skaber et trygt rum, hvor der både er plads til guidede øvelser og til, at deltagerne kan dele deres oplevelser undervejs. Målet er at skabe kontakt til hjertet, styrke roen og give mulighed for refleksion i fællesskab.

Prisen er 299 kr., og tilmelding foregår ved betaling via MobilePay 70640. For at sikre en plads skal man sende navn, mailadresse og en kort beskrivelse af eventuel erfaring med meditation i en besked til Terapi og Selvudvikling på Facebook.

Information
Dato 16/09/2025 19:00 - 16/09/2025 21:00
Arrangør Terapi & Selvudvikling
Adresse Mejlgade 48B
Postnummer 8000
By Aarhus C
Pris 299,-