
Festivalen finder sted lørdag den 1. november fra kl. 15 til midnat i Møllevangens Fælleshus på Peter Fabersvej 17. Her kan du møde Møllevangens mytiske musik og opleve en dag fyldt med lyd, fællesskab og lokal magi. Entréen er fleksibel – du betaler mellem 10 og 1500 kr., alt efter hvad du synes, oplevelsen er værd.
Du kan opleve nedenstående musikere:
Rådne Lunger
Århus Nords svar på Detroitpunk. Heftig ind til benet fuzzpunk med danske tekster om både uregerlige lyster og tilværelsens lavpunkter
Hul i Hegnet
Den dynamiske duo har rødder langt tilbage i 1990erne, hvor cityboy meets Farmerboy
Gredstedbro møder Ribe, travl by og blændende natur, jordforbindelse og rørelse, musik og lyrik i en samlende enhed
Poul Erik Nielsen:
Eksperimenterende og gribende indie-folk-rock med tekster om de store temaer: fester og døden.
Per Hoier:
Programmets elektropopshow. Melodier, beats, synthflader og vokal i et stort mørkt elektrounivers.
Sille Sol
Enkel, poetisk og ligefrem folkpop med musikalsk reference til de sene 60eres folkbølge med sange fra hjertet.
Blå Bror
Melankolsk og drømmende rock, blå klangflader og nostalgisk strømmende tekster.
Michael Rud
Optagelser af lyde fra Møllevangen, loops, effekter og synthesizer spiller sammen i et tæt novemberagtigt lydbillede skrevet og fremført til lejligheden.
A.K. Hansn
Spoken word, guitar og lidt apparatur. Fra rapporter om rastløsheden i Århus Nord til postkort fra sindets ensomme industrikvarterer.
DJs Senior/Junior
Thomas Nygaard, DJ på bl.a. Turkis og Asser Nygaard fra bl.a. Sway trakterer med dejlige lydspor mellem koncerterne.



