Skip to main content

StorySlam – Den Første Gang

Oplev StorySlam på Teater Katapult. Her dyster helt almindelige mennesker i storytelling, med historier fra deres eget liv. Aftenens tema er ‘Den Første Gang’.

storyslam
Af: Cecilie Olesen | Foto: Pixabay
Storyslam på Teater Katapult

Der bliver dystet i, hvem der er den bedste historiefortæller, når Teater Katapults første StorySlam-aften løber af stablen.

På scenen kan du opleve en række helt almindelige mennesker, som alle har en spændende, underlig eller finurlig historie at fortælle – denne aften under temaet ‘Den Første Gang’. Der kan altså være tale om historier om det første kys, første gang det gik op for én, julemanden ikke findes eller måske om første gang man kom for sent. Hver deltager har kun 5-6 minutter på scenen til at fortælle deres historie.

Stem på din favorit

Sammen med aftenens jury, er det publikum der bestemmer, hvilke af aftenens deltagere, der skal videre i konkurrencen. I sidste ende skal det endelige slag om at blive den bedste historiefortæller nemlig stå, i GRAND SLAM i december.

Billetten koster 95,- (75,- for studerende og personer under 25 år)
Læs mere og køb din billet her