Skip to main content
13. november 2025

Danmarks største ladeanlæg til elbiler åbner i landets højeste bygning

Den grønne omstilling når endnu en milepæl i Aarhus Kommune. Energiselskabet OK åbner nu Danmarks største ladeanlæg til elbiler i Aarhus’ vartegn Lighthouse, der er landets højeste bygning. Borgmester Anders Winnerskjold og rådmand Nikolaj Bang indvier anlægget i dag.

Af: OK | Foto: OK
PRESSEMEDDELELSE

Nu åbner Danmarks hidtil største opladningsanlæg til elbiler. Anlægget er installeret i Lighthouse, som er Danmarks højeste bygning.

Elbilsladerne er resultatet af en ambitiøs indsats for at fremme grøn omstilling og elbilisme anført af Lighthouse, foreningen LightCharge og energiselskabet OK.

Det højteknologiske nye ladeanlæg kan oplade op til 324 elbiler og 9 elmotorcykler samtidigt og bygger på den nyeste teknologi inden for balancerede opladningssystemer. Anlægget kan udvides til at håndtere flere biler ad gangen i takt med, at behovet opstår.

Derudover er ladestanderanlægget udstyret med avancerede sikkerhedsforanstaltninger, som er endnu mere robuste, end det der kræves efter den nuværende lovgivning.

Nye standarder for opladning af elbiler

Dermed er ladeanlægget i Lighthouse både fremtidssikret og teknologisk førende i Danmark.

Det sætter således nye standarder for opladning af elbiler.

Efter en grundig evaluering valgte vi OK som hovedleverandør, da de både kunne tilbyde den mest omkostningseffektive løsning samt teknologi, der sætter nye standarder inden for opladning af elbiler, siger Rune Ravn, der er bestyrelsesformand for foreningen LightCharge, der står i spidsen for at etablere ladepladser i Lighthouse.

Også hos energiselskabet OK er der glæde over det nye og topmoderne ladeanlæg.

Vi er stolte af at levere fremtidssikret og effektiv opladning til så mange danskere som muligt. Et fintmasket ladenetværk gør det endnu mere attraktivt at skifte til elbil og vil dermed bidrage til den grønne omstilling og lavere CO2-udledning. Det er et vigtigt led i OK’s samlede ambition om at gøre den grønne omstilling let og enkel for danskerne, siger Michael Løve, adm. direktør i OK.

Ladeanlægget er opført i samarbejde med Bravida.

Borgmester og rådmand indvier nyt anlæg

Det nye ladeanlæg indvies torsdag den 13. november, hvor Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold (S) og rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus, Nicolaj Bang (C) klipper snoren til det nye ladeanlæg.

Sammen med OK’s direktør, Michael Løve, vil de to toppolitikere tænde for ladestanderne i Lighthouse og starte den første opladning af elbiler i Danmarks højeste bygning.

Program for indvielsen

11:00 – 11:05 Velkomst, Rune Ravn, Bestyrelse formand for LightCharge.

11:05 – 11:10 Tale, Michael Løve, adm. direktør, OK

11:10 – 11:15 Tale, Anders Winnerskjold, borgmester, Aarhus Kommune

11:15 – 11:20 Tale, Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

11:20 – 11:30 Klip af snor, start af anlæg og opladning af de første elbiler i Lighthouse

Praktisk

Dato: 13. november

Adresse: Helga Pedersens Gade 79, 8000 Aarhus C