Skip to main content
24. marts 2025

Efter anmeldelse om kemikalieudslip: Ingen tilskadekomne

Østjyllands Politi var mandag til stede for at undersøge et muligt kemikalieudslip i et lokale på Aarhus Universitet. I forbindelse med undervisningen blev der blandet nogle kemikalier, og en person i lokalet fik det dårligt. Person blev tilset, og ingen er kommet til skade.

Af: Østjyllands Politi | Foto: Østjyllands Politi
PRESSEMEDDELELSE

Anmeldelsen kom kl. 10.52, hvorefter politi, brandvæsen og sundhedsvæsen blev sendt til Institut for Bio- og Kemiteknologi på Hangøvej i Aarhus N.

Alle personer i lokalet blev bedt om at forlade lokalet, imens de nærmere omstændigheder blev undersøgt. Personen, der havde fået det dårligt, og flere andre personer, der befandt sig i lokalet, blev tilset af sundhedsvæsnet.

Flere veje blev spærret, imens arbejdet stod på.

De personer, der var i lokalet, er blevet vejledt om at kontakte vagtlægen, hvis de får det dårligt.