Efter sin fars død lærte Morten at forholde sig til sin egen

Som nylig konfirmand måtte Morten Lind Nielsen fra Hjortshøj have en alvorlig snak med sin far. De skulle tale om døden, for hans far havde fået konstateret kræft, og de var tvunget til at forholde sig til ’hvad nu hvis’.

Vi havde en åben snak om, hvad man vil, efter man er død. Sygdommen var anledningen til at tage den snak, men i virkeligheden burde alle jo have den snak med deres nærmeste, mens de er raske, fortæller Morten Lind Nielsen, hvis far blev kureret dengang for godt tyve år siden, men i april i år gik bort efter at have kæmpet mod endnu en kræftsygdom. Min far og jeg har altid været enormt tætte. Jeg er efternøler og eneste dreng i familien, og vi talte sammen hver dag, nogle gange flere gange dagligt. Derfor var det selvfølgelig også enormt hårdt, at han blev syg igen, kom på hospice og endeligt at han døde, fortæller Morten Lind Nielsen, der dog sætter pris på at hans far havde lagt en plan for begravelsen. At man skal dø, kan man jo ikke gøre noget ved. Men man kan hjælpe sine efterladte med det praktiske rundt om det. For mig og hele familien gjorde det meget, at min far selv havde udtrykt sine ønsker for sin begravelse og ordnet det, han kunne. Han havde endda købt sig et gravsted på Clausholm Skovbegravelsesplads, siger Morten Lind Nielsen.

Ifølge brancheforeningen Danske Bedemænd udleverer og hjælper bedemændene årligt mellem 12.000 og 15.000 borgere med at udfylde dokumentet Min sidste vilje, hvor man kan skrive ønsker for egen begravelse ned.

En plads i skoven

Efter urnenedsættelsen ved Clausholm Skovbegravelsesplads har Morten kun besøgt stedet en enkelt gang. Den 5. juli på sin fars fødselsdag. ’Wish you were here’ står der på den lille plade i skovbunden med reference til nummeret af Pink Floyd, der også spillede, da hans far blev kørt ud af hospice og båret ud af kirken.

Jeg er glad for, at min far valgte skoven. Havde man havde askespredt ham i havet, kunne man køre derned, men det betyder noget for mig at vide, at han ligger lige præcis her, fortæller Morten Lind Nielsen, der bor i Hjortshøj. Han er 36 år og har haft snakken om sin egen død og begravelse med sine nærmeste. Jeg følte mig så uovervindelig for bare få år siden, men pludselig begynder mine venners forældre at få alzheimers, og min egen far døde. Man bliver nødt til at forholde sig til døden – også ens egen. Det føles lidt morbidt først at tage snakken, når folk er blevet alvorligt syge, og man sidder der med klaphatten på og håber på, at det hele nok skal gå.