Vi ser en ændring i danskernes mentalitet, hvor flere både nybegyndere og øvede klatrere søger ro til mental fordybelse og hjernegymnastik på klatrevæggen. Samtidig bliver klatrehallen et centrum for fællesskab, når dagene bliver mørkere og koldere, siger Anders Skov.Lars G. Lauridsen, sportspsykologisk praktiker, understøtter det synspunkt og peger på, at klatring opfylder tre basal psykologiske behov: Behovet for at kunne bestemme selv, opleve at mestre udfordringer og være en del af et fællesskab.
Efteråret markerer et skift fra sommerens spontane aktiviteter til mere struktur. Klatring giver frihed til at dyrke sporten på egne præmisser – man vælger selv tidspunkt og sværhedsgrad. Det giver mulighed for at udfordre sig selv i eget tempo, samtidig med at man deler oplevelser og sejre med et fællesskab. Kombinationen af de tre behov synes også at appellere til de danske klatrere, siger Lars G. Lauridsen.
Skift væk fra traditionelle fitnesscentre
I takt med at flere søger fordybelse og fællesskab i klatrehallen, vælger de aktivt at træde væk fra traditionelle fitnesscentre, erfarer Boulders.Vi oplever en overraskende stor del af vores klatrere, som kommer til os, fordi de er blevet trætte af kun at løfte vægte og træne på maskiner. Vores klatrehaller indeholder også et fitnessområde med det mest gængse udstyr, der kan gøre det ud for et lille fitnesscenter, men den primære drivkraft hos medlemmerne er den tekniske udfordring på klatrevæggen, siger Anders Skov.Når danskere vælger at opsøge en ny idrætsgren, kan det ifølge Lars G. Lauridsen hænge sammen med, at deres basale behov ikke er opfyldt.
Hvis klatrehallerne bedre end fitnesscentrene imødekommer de basale behov, kan det forklare, hvorfor nogle vælger at opsøge en ny idrætsgren – for eksempel behovet for at udvikle sig teknisk og opleve at mestre udfordringer. Grunden er, at de basale behov afføder motivation og velvære. Er de ikke til stede, vil motivationen omvendt falde, og det kan resultere i, at man skifter idrætsgren, siger Lars G. Lauridsen.
