Efterlyst for røveri på tankstation i Lystrup
Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere en person, som begik røveri mod en Q8-tankstation i Lystrup den 22. marts 2025.
Røveriet mod Q8-tankstationen på Sønderskovvej 6 i Lystrup fandt sted kl. 16.35 lørdag den 22. marts 2025, hvor gerningsmanden med kniv truede sig til at få udleveret et mindre kontantbeløb.
Efter røveriet flygtede gerningsmanden til fods i retning af Lystruplund.
