
Er du daglig pendler eller planlægger du en tur ind til Aarhus midtby 2. og 3. juli, er det en god idé at undersøge, hvordan den kollektive trafik kører.
Midttrafik har lavet en særlig informationsside, hvor du hurtigt kan få et overblik over, hvordan busser og letbane kører før, under og efter fejringen af Danmarks overtagelse af EU-formandskabet.
Du kan også søge din rejse frem i Rejseplanen og se alternative ruter og stoppesteder eller kontakte Midttrafiks kundeservice på 70 210 230.
Ingen afgange til og fra Rutebilstationen
Da Rutebilstationen er placeret i det afspærrede område, kører der ikke busser til og fra Rutebilstationen i tidsrummet onsdag 2. juli kl. 22.00 til torsdag 3. juli kl. 23.59.
De regionale busser og fjernbusserne holder i stedet på Banegårdspladsen. Bybusserne kører andre ruter.
Letbanen bliver berørt torsdag eftermiddag
L1 kører ikke mellem Østbanetorvet og Aarhus H i følgende periode:
Første berørte afgang, kører fra Aarhus H kl. 15.18. Sidste berørte afgang, kører fra Aarhus H kl. 18.18.
Første berørte afgang, kører fra Grenaa kl. 13.40. Sidste berørte afgang, kører fra Grenaa kl. 16.40.
L1 kører normalt hele dagen mellem Østbanetorvet og Grenaa.
L2 kører ikke mellem Aarhus H og Lystrup i følgende periode:
Første berørte afgang, kører fra Aarhus H kl. 13.56. Sidste berørte afgang, kører fra Aarhus H kl. 18.16
Første berørte afgang, kører fra Lystrup kl. 14.41. Sidste berørte afgang, kører fra Lystrup kl. 18.56.
L2 kører normalt hele dagen mellem Aarhus H og Odder.
Busser med ændrede køreplaner
A-busser: 1A, 2A, 3A, 4A og 5A
Andre bybusser: 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 31
Regionale busser: 100, 103, 114, 118, 123, 124, 200, 202 og 302
Lufthavnsbusser: 925X og 912X
Flextrafik kan ikke køre i midtbyen
Det vil ikke være muligt at bestille Midttrafiks flextrafik til og fra Aarhus midtby torsdag 3. juli, da bilerne ikke kan køre på grund af afspærringer. Det gælder alle former for flextrafik: patientbefordring, kommunalt visiteret kørsel, handicapkørsel, flextur, plustur og flexbus.
Rejsegarantien bortfalder
Midttrafiks rejsegaranti dækker ikke forsinkelser eller aflysninger, der skyldes afspærring af Aarhus midtby.