20. juni 2025

|

Pressemeddelelse

Fascinerende lysværk kortlægger Aarhus gennem mere end 100 år

Prisvindende hollandsk design studio har med hjælp fra Den Gamle By skabt et svævende lysværk over byudviklingen i Aarhus. Værket kan eksklusivt opleves under Aarhus Festuge 2025.

Fascinerende lysværk kortlægger Aarhus gennem mere end 100 år
Af: Aarhus Festuge | Foto: Aarhus Festuge

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Under årets Aarhus Festuge vil man ved mørkets frembrud kunne bevæge sig forbi Bispetorvetet og se op på et helt usædvanligt stjernebillede: Et lyslevende højt svævende kort, der viser udviklingen i Aarhus gennem mere end 100 år. 'City Gazing Aarhus' er navnet på dette monumentale lysværk skabt af det prisvindende Amsterdam-baserede design studio VOUW.
Værket City Gazing er en poetisk afspejling af tid, historie og udvikling i Aarhus og spiller på den måde rigtig fint ind i Festugens 60-års jubilæum og i vores jubilæumstema 'Aarhus Festuge - ingen alder', fortæller Micha Schaarup, producent for Aarhus Festuge.
Et billede på en by i konstant forandring
Kunstnergruppen VOUW har tidligere præsenteret City Gazing i metropoler som Singapore, Amsterdam, Dubai og Sydney. Til Aarhus-versionen af City Gazing har Den Gamle By bidraget med uvurderlig viden om Aarhus’ byplanlægning og historie. VOUW har omsat denne viden til en sanselig og tankevækkende formidling af byens aftryk og foranderlige infrastruktur over tid, som ledsages af en specialkomponeret lydfortælling af den tyrkiske komponist Ertan Çetin.
At bringe City Gazing til Aarhus føles som at komme hjem. Festugen lever i en by med et ry for åbne og varme mennesker – præcis det publikum, der vil standse op, kigge op og fejre ikke blot byens lysende aftryk, men også de menneskelige forbindelser, vi deler under det, siger Justus Bruns fra VOUW.
Aarhus Festuge glæder sig til at præsentere Festugegæsterne for aarhusiansk historie fra et helt unikt perspektiv.
Event Information