Flere anholdelser i samme aktion
I samme aktion blev også en 62-årig mand fra Serbien anholdt, da han i forening med de to øvrige mænd er sigtet for at have været i besiddelse af den skarpladte pistol, som blev anvendt under røveriet. En 36-årig mand fra Holland blev anholdt lidt tidligere på aftenen omkring 21.43 i samme aktion, da han er sigtet for i forening med de to montenegrinere at have begået hæleri ved at have modtaget flere af de stjålne ure fra røveriet til en samlet værdi af ikke under to millioner kroner.Vi glæder os over, at vi nu har fået anholdt i alt fire personer, som vi mener alle har været medvirkende i sagen, herunder særligt de to formodede gerningsmænd til selve røveriet fra sidste fredag, siger politikommissær i Østjyllands Politi Jens Rønberg, der er daglig leder af efterforskningen for berigelseskriminalitet i politikredsen.Han tilføjer:
Det er en sag, vi fra start har taget meget alvorligt, og som vi allerede har brugt en ikke ubetydelig mængde tid på få efterforsket for i første omgang at få anholdt gerningsmændene. Med gårsdagens varetægtsfængsling får vi nu lidt mere arbejdsro til at få sagen endeligt opklaret. Der venter os fortsat et stort arbejde, men vi vil samtidig også gerne sige tak til alle de borgere, der har hjulpet os undervejs med diverse brugbare henvendelser i relation til sagen, siger han.
