02. juli 2026

|

Pressemeddelelse

Flere børn står udenfor: Aarhus sætter ind med litteratur og fællesskab

Nyt samarbejdsprojekt i Aarhus skal styrke børns trivsel gennem læsning og fællesskaber med støtte fra VELUX FONDEN.

Flere børn står udenfor: Aarhus sætter ind med litteratur og fællesskab
Af: VELUX FONDEN | Foto: Dokk1

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Danske børn oplever i stigende grad, at de mangler sociale kompetencer og har sværere ved at indgå i fællesskaber, viser en rapport fra Trivselskommissionen (2025).

Derudover forlader hvert femte barn skolen uden at være funktionel læser, hvilket øger risikoen for eksklusion fra fællesskaber og demokratiske processer.

Nu går Aarhus Kommune, Aarhus Bibliotekerne og forskere fra Aarhus Universitet og VIA University College sammen om et projekt, der skal styrke trivslen blandt børn i udsatte positioner gennem fællesskaber omkring litteratur.

Fortællinger styrker børns handlemod

Projektet bygger videre på tidligere erfaringer fra Aarhus og skal samtidig bidrage med ny forskningsbaseret viden om børns læsekultur.

De børn, der deltager i projektet, oplever forhåbentlig at blive en del af konkrete fællesskaber, der styrker deres mulighed for deltagelse, ikke kun i aktiviteter omkring læsning forklarer Nina Christensen, professor ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet og leder af projektet

Skoler og biblioteker vil få redskaber og metoder til at lave aktiviteter og indgå i samarbejder, der er tilrettelagt også på grundlag af børns egne blik på og ønsker til litteratur og læsning. Både børn og voksne står forhåbentlig tilbage med veje til samtaler på tværs af generationer og fagligheder, der også kan rykke ved, hvem der er udsat, tilføjer hun.

Forskning og praksis samarbejder

Projektet Fælles fortællinger er bevilget under VELUX FONDENs HUMpraxis-program, som støtter samarbejder mellem forskning og praksis, hvor ny viden både udvikles og afprøves i konkrete sammenhænge.

Når børn deltager i meningsfulde fællesskaber, styrker det både deres trivsel og deres tro på egen handlekraft. Det er baggrunden for, at VELUX FONDEN støtter projektet, hvor forskning og praksis arbejder tæt sammen om at udvikle og afprøve indsatser, der kan gøre en konkret forskel i børns hverdag siger direktør Ane Hendriksen

Biblioteket har ”særligt potentiale”

Projektet tager udgangspunkt i Dokk1 og byens biblioteker, hvor børn i alderen 10-12 år skal deltage i forløb med fælleslæsning, kreative aktiviteter og samskabelse med blandt andre forfattere og illustratorer, forklarer Lisbeth Overgaard Nielsen, projektchef på Aarhus Kommunes Biblioteker.

Biblioteket er en form for mellemrum mellem skole og hjem, der har et særligt potentiale som et trygt, uformelt læringsrum uden samme faglige fordringer som skolen. Hele bibliotekssfæren bygger på forståelsen af, at der er plads til alle, og vi favner enhver mulighed for at etablere inkluderende fællesskaber siger hun

Børnene rekrutteres blandt andet fra de klasser, der er en del bibliotekets eksisterende klasseforløb, men også skolebibliotekarer, lærere og forældre kan ”henvise” udsatte børn til tilbuddet.

Arbejdet tager udgangspunkt i Aarhus, hvor bibliotekerne får en central rolle i indsatsen for børns trivsel, men erfaringerne skal på sigt udbredes til andre kommuner.

Nøgleord
Børn & ungeKommuneKultur
Event Information