Et stærkt eksempel på, hvordan passion kan drive innovation.Tobias løb desuden med hele fire særpriser, DTU’s Engineering Challenge, Blooms forsknings- og formidlingspris samt Lundbeckfondens hjerneformidlingspris. Han skal nu repræsentere Danmark ved EM i Science (EUCYS) i Riga og tech-konkurrencen Mostratec i Brasilien.
Flere projekter fra Egå Gymnasium udmærkede sig til Danmarks største naturvidenskabelige konkurrence Unge Forskere 2025
Ved finalen i Musikhuset Aarhus tirsdag løb Tobias ikke bare med 1. pladsen i senior Technology, men også hele fire særpriser.
Tobias’ forskningsprojekt ’Fra tanke til bevægelse’ har rødder i en personlig historie. Hans far blev ramt af Parkinsons sygdom som blot 36-årig.
Med avanceret AI-teknologi forsøger Tobias nu at udvikle en model, der kan oversætte hjernesignaler til bevægelser – og dermed gøre en forskel for patienter med motoriske udfordringer.
Tobias havde i forsøgets navn barberet sit eget hår af for at kunne måle EEG-signaler mere præcist. Til finalen koblede han sin arm med elektroder og små computere op til et kontrolpanel, der styrer en robotarm – og demonstrerede, hvordan tanken om bevægelse kan oversættes til konkret handling, uden at gå gennem de sygdomsramte nervebaner.
Ideen er at man kan omgå det beskadigede nervesystem. Hvis man kan aflæse intentionen om bevægelse i hjernen, sende den gennem en AI-model og direkte ud til et system, som i stedet aktiverer musklerne med lyd eller strøm – kan man måske hjælpe patienten med at bevæge sig igen.
Projektet forener avanceret teknologi med dyb personlig motivation – og har imponeret både dommere og publikum. Fagjuryens motivation lød bl.a.:
