Skip to main content
5. december 2025

Fra Aarhus til Etiopien: Omsorg kender ingen grænser

Frivillig sygeplejerske Pia Høy Holmgaard er for nylig hjemvendt fra en studietur med Røde Kors til Etiopien. En tur der har sat et stort indtryk, og som trak tråde til Pias frivilligarbejde i Aarhus.

Af: Boehringer Ingelheim | Foto: PR
PRESSEMEDDELELSE

Til daglig har Pia Høy Holmgaard sin gang hos medicinalvirksomheden Boehringer Ingelheim, men i fritiden bruger hun sin faglighed og sit engagement som frivillig sygeplejerske hos Røde Kors Aarhus.

Pia Høy Holmgaard har i flere år hjulpet mennesker uden adgang til det offentlige sundhedssystem. Nu er hun for nylig hjemvendt fra en intens uge i Etiopien. På en studietur med Røde Kors fulgte hun deres indsatser midt i hovedstadens travle puls og i den konfliktfyldte Tigray-region.

Det har været en livslang drøm for mig at komme ud med Røde Kors og se med egne øjne, hvordan den hjælp vi yder, faktisk gør en forskel lokalt, siger Pia Høy Holmgaard.

I hovedstaden Addis Ababa overværede Pia ambulanceindsatser, besøgte en modtagestation for traumatiserede migranter og oplevede det livsvigtige arbejde, som den lokale hjælp kunne tilbyde.

I Tigray mødte hun sundhedsklinikker uden læger, hvor sygeplejersker står alene med et stort ansvar, der kan betyde forskellen mellem liv og død.

Omsorg kender ingen grænser

At stå i Tigray og se en sygeplejerske stå alene med ansvaret for livsvigtige beslutninger, uden nogen læge at konsultere, var både rystende og fagligt inspirerende, fortæller Pia Høy Holmgaard.

Hun beskriver sundhedsklinikker med få ressourcer, hvor sygeplejersker er hele lokalsamfundets livline. Der er ingen avanceret udstyr, og alligevel mødes patienterne med samme nærvær og dedikation, som Pia kender fra klinikken i Aarhus.

Det minder mig om vores klinik i Aarhus, her er forholdene helt anderledes, men omsorgen, viljen og engagementet er den samme.

Frivillighed som livsnerve

For Pia er frivilligt arbejde ikke bare et bidrag, det er en livsnerve, både for dem der modtager hjælpen, og for dem der yder den.

Man behøver ikke masser af tid for at gøre en forskel, siger Pia.

Hun understreger, at frivilligt arbejde er lige så meget en investering i egen livskvalitet som i andres:

Selv mine timer i sundhedsklinikken i Aarhus hver femte torsdag betyder noget for de mennesker, vi hjælper. Det er både personligt og professionelt givende. Jeg vil opfordre alle til at prøve det, uanset om det er som besøgsven, frivillig i en varmestue eller i en genbrugsbutik. Hver eneste time tæller.

Virksomheder som forandringskraft

Pias mulighed for at rejse med Røde Kors kom gennem hendes arbejdsplads, Boehringer Ingelheim, der giver alle medarbejdere to årlige frivillighedsdage.

Virksomheden har næsten 55.000 ansatte på verdensplan.

Fakta:

Om Boehringer Ingelheim

Boehringer Ingelheim er en biofarmaceutisk virksomhed aktiv i både menneske- og dyresundhed. Som en af industriens største investorer inden for forskning of udvikling fokuserer virksomheden på at udvikle innovative behandlinger, der forbedrer og forlænger liv inden for områder med stort udækket medicinsk behov. Boehringer Ingelheim har siden grundlæggelsen i 1885 været familieejet med et langsigtet fokus, og forankrer bæredygtighed i hele værdikæden. Vores over 54.500 medarbejdere arbejder på tværs af mere end 130 markeder for at skabe en sundere og mere bæredygtig fremtid.

Læs mere på https://www.boehringer-ingelheim.com/dk.