
PRESSEMEDDELELSE FRA BØRNELOPPEN
Børneloppen i Aarhus er netop gået i luften med en app, der skal gøre handel med genbrug let som en leg. Blandt andet kan du tjekke hjemmefra, hvad der er til salg i butikken.
Det skal være endnu nemmere at både købe og sælge genbrug i Aarhus, hvor Børneloppen er gået i luften med en ny app, som genbrugsglade aarhusianere har ønsket sig længe.
Sælgerne har længe håbet på en app, så de nemmere kan logge ind og følge med i, hvad de sælger, siger Jacob Thylstrup, der er indehaver af Børneloppen i Tilst.
Allerede første døgn efter lanceringen røg den ind som den næstmest downloadede gratisapp og blev hentet 7000 gange på landsplan.
Hooked på genbrugssalg
Ønskerne om en app-løsning handler dog ikke om at rykke handlen over på telefonen, for Børneloppen i Aarhus er først og fremmest en fysisk forretning for både købere og sælgere.
Vi er en fysisk butik, og det bliver vi ved med at være. Så der kommer ikke direkte salg på appen, men vi vil gerne bruge den til at inspirere flere af vores købere til også at prøve kræfter med at have en stand. Mange bliver simpelthen hooked på det, når de først får en stand, og det understøtter vi også med appen, der blandt andet kan sende push-beskeder om nye salg, siger Jacob Thylstrup.
Arrangementer og point
Børneloppen i Aarhus holder jævnligt arrangementer for kunder og andre interesserede i form af eksempelvis førstehjælpskurser, Late Night Shopping eller børnefotografering, som tidligere primært kunne findes på sociale medier, men som man nu også kan følge med i over appen – det giver et tættere forhold mellem kunde og butik, forklarer indehaveren:
Børneloppen er ikke bare en butik, men også et sted i lokalmiljøet, hvor der foregår lidt af hvert, og hvor mange kommer og snakker med andre forældre. Appen er også understøttende for hele det community, hvor man kan se kommende arrangementer, og hvor kunderne får deres eget kort og optjener point, siger Jacob Thylstrup.
Børneloppen er en landsdækkende kæde af loppesupermarkeder, hvor private kan sælge og købe alt til børn – tøj, legetøj, barnevogne, ventetøj og meget mere. Børneloppen gør det sjovt og overskueligt at shoppe og sælge genbrug til børn. Læs mere på www.boerneloppen.dk
Kunderne hos Børneloppen har løbende været med til at komme med inputs og ønsker til den nye app. Pressefotos: Børneloppen.